220 Rute 3O. Bergen fortsættes videre frem til Svar-tedikef, og derfra ned igjen til Lunge- gaardsvandet. — I Byens indre Del indenfor ’l’orvet ligger ogsaa SkO8tT’æ(I(3f, til 1559 beboet af de tyske Skomagere, og nær Domkirken Hollænde1îgaden. Tyskebryggenɔ I NV. for Vetterlevs-Almenningen ligger langs Vaagen Bergens ældste Del, i Middelalderen tillige den vigtigste. Dette er det gamle hameaiiske KontOr. Bryggen eller Tyskebryggen. Herfra trodsede de tyske Kjøbmænd i to Aarhundreder de indfødte Borgere og de skandinaviske Konger. Tyskebryggen har endnu bevaret meget af sit gamle Præg; men ogsaa dette er nu begyndt at svinde, og antage- lig vil Bryggens sydlige Del snart blive nedreven og erstattet med moderne Forretningsgaarde. Langs Bryggen staa endnu de gamle Vippe- bommer, ved hvilke Fisken bringes iland. Navnet Bryggen skriver Sig derfra, at der i Middelalderen, ligesom den Dag idag, kun fandtes fortløbende Brygger paa Vaagens Østside, ikke paa den anden, Siv-andsiden. Bryggegaardene vare lange og smale, med et Gaardsrum paa Midten, der delte dem i en indre og ytre Halv- del. I hver Gaard fandtes formodentlig altid en Skytnings8tue, samt derhos en eller flere Setstuer, forskjellige Klever og Lofter, samt ud imod Byens ældste Gade, den nuværende Øvregade, en Port, der kunde være overbygget. 8kytningsstuen var Beboernes fælles Samlingsværelse. Efter Branden l702 bleve Husene paa Bryggen opførte paa den gamle Maa-de. Dog undergik Skytningsstuerne den Forandring, at de lik Loft og Bilæggerovne, medens de tidligere havde været Røgstuer med Ljore, hvorhos nu flere Gaarde slog sig sammen om en fælles Stue. Der er endnu bevaret 5—6 saadanne Stuer; men kun den i Dramshusen holdes i fuld Stand. I Middelalderen naaede Bryggegaardenes Række lige ud til Bergenhus i N. og i S. over Vetterlevs-Almenningen Deres Antal var da meget større. Nu er der kun 16, nemlig (fra S. mod N.): 1. Finnegaarden (paa 0ldnorsk Finngarðr), først nævnt 1403. 2. Dramshusen (Dramsuðin), først nævnt 1341. 3. Bratten ( Brat- frinn), først nævnt 1296. 4. Leppen (Lepprinn), først nævnt 1296. 5. Ravelsgaarden, formodentlig kun —et nyere Navn paa en Gaard, som i Middelalderen førte et andet Navn. 6. Solegaarden, hvormed formodentlig det samme er Tilfældet. Dem1e fører som Ski1t en forgyldt Sol. [7. Kappen (Kapprinn), først nævnt 1309; nu nedreven og udlagt til Gade.] 8. Holmedalen (Holmadalr), først nævnt l309. 9. Be§aar-den (Bellagarðr), først nævnt 13l2, og Jakobsjjorden (J(ijjör r), først nævnt 1309. Disse to Gaarde have et Hjortehoved som fælles Skilt, derfor fUortegaarden. 10. Svendsgaa1—den (Sveinsgarðr), først nævnt 1296, har et Hoved med tre Ansigter som Skilt. ll. Einarsgaarden (Einarsgarðr) fandtes allerede omkr. 1260; Skilt: en Enhjøming. 12. Bo-edsgaarden (Brædisgarðr), først nævnt 1309. 1. Buegaa“r-den (Búagarðr), først nævnt 1303; Skilt: en Bonde, der holder en Øks i Haanden 14. Engelgaarden (Englagarðr), først nævnt 1293; Skilt: en staaende Engel. I—5. Søstergaarden (Systragarðr), først nævnt 1311. 16. Guld-9koen (Gull8körinn), først nævnt l308; Skilt: en for- gy1dt Sko. Midt paa Bryggen fører den ved Kappens Nedrivning ud- videde Nicolai Almenning (Smedesmuget) op til Øvregaden. I Middel- alderen var der flere nu forsvundne Almenninger paa denne Side af Vaagen. Gaardene deles fra gammel Tid i Stuer (tysk: Staven), hver med særskilt Eier. Paa Bryggen brugtes i den tyske Tid mange Udtryk, som ligefrem vare laante af det norske Sprog. Ligesom Tyskeme paa denne Maade anvendte Landets Sprog, indrettede de sig ogsaa i dets
