Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/223

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

t Rute 24. Fornm. ]hn‘tegrø.— . F 181 af Jotunijeldenes Toppe, Melkedalstind, Ur-anostin(l —og derpaa, ligeledes tilv., men nærmere R1naraaken over Præstesteinsvandene.. I denne Fjeld- ørken med ls —og Sne frem til den lille ubeboede Hytte Herreva8boden (6—8 T. fra Bøvertun), hvor der gjerne holdes Hvil. Bro over Elven. Lidt efter sænker Veien sig en Smule. Fra Gjuvvandet Ridevei. Tilh. store Bræer, ret frem SkagastølsW. Dyrhaugs-, Austabot-, Solei— og Rungs- tinderne. .Tilbage sidste Blik paa Smørstabtinderne. Længere frem ()scarshaugen (1137 n1.), hvor Sten med Indskriften: «0scar Fredrik, 15. Aug. 1860» til Erindring om vor nuværende Konges Reise over Sognefjeldet. Storartet Udsigt til Skagastølstimderne. Lidt længere nede tilh. Lysterfjo1—dens inderste Bund. Fra Osnarshaugen over Dølereset brat ned i Dalen, Som kommer fra venstre Side; her (15 T.) Turtegrø, -to gode Turiststationer, tilhørende Ivar Øiene og Ole Berge. Først- nævnte har til sin Bygning havt Tilskud af den norske Turistforening; hans Hus ligger bagerst Vei til Fortun og E‘ide, 22. c 22. Lyster-SkogadalSbøen. l0 T., i omvendt Retning 8 T. Eide (Torger Su1eim) ved Skjolden er et meget godt og hyggeligt Udgangs- unkt for Tore i de vestlige Jotuntje1de, hvor Eieren er grundkjendt. g’R. 38). Fra Eide forbi stor Moræne, langs Eí(ls“r(mdet (34 m. dybt), med mer-seggen .tiIv. Tilh. brat, overhængende Fjeldvæg Fanaraaken sees i Aabningen af den Dal, Som fører op paa Fjeldet Pragtfu1de Omgivelser. Videre langs Fortunelven i den flade Dalbund. Tilh. Krea-

fossen, saa Be-W—dalen-, hvori kan gaaes op til Fuglestig. Over Lægelven.

Forbi Fortun Kirke til † F0rtun (1V2 T.), meget godt Kvarter hos Ole Øiene. Tilv. To.fsen, et forstenet Ti-old, der traadte feil, da det Skulde stige fra Sfeinanosi hen paa Tofsen. (GIimrende Udsigt; naaes paa 3 T. op.) Herfra opad Fortungalderne, der gaa op tilh.; fra Stationen Sti ret op. Videre Tidsangivelser regnes herfra. Slyng i Slyng opover, tildels med udover- hængende Fjeld. Saa aabner sig tiIh. en Dal, hvor Berge (331 m.). Derfra lidt ned, over Elven og op til Saude, hvorfra brat til (1 T.) “()ptun (412 m.). Nede ti1h. Optun ossen. Atter opad; Bergselven danner prægtige Fald, deriblandt Svine ossen. Længere frem ofte brat; tilv. Klypenosi og ret frem Fana)—aa en. Till1. Farnings— eller Dokkaj“ossen. I den store Bakke (2 T.) Simogal(len, hvor ti1h. Simogaldj”Ossen, sees Skagastølstinderne. Tilh. Bro og Vei til Skagastølen. Saa fladt med Sætergrenden Gjeísingeu tilv. og videre (2% T.) TllI’t0gl’Ø (tilv.), se ovenfor. e Ber1lalshytten (S. 182), Plads til V—8 t paa fl T.) Turtegrø ligger særdeles be- .Personer, naaes fra Turtegrø paa 8—4 T. j kve1nt til som Udgangspunkt for en Række -Pen, let Ve1; delvis opvardet. (Fra Eide 1 af Udflugter ind i de høiere Fjelde. W Fra Turtegrø i Slyng opad; Veien til Røiseim med Varderne opover -Dølereset (se 21) tilv., medens vor Vei gaar tilh. ind i Helgedalen; tilv. .Sfeindalsnosi og Fanaraaken. (3 T.) Hel edalsstølen (941 m.). F1adt ind- over til den myred(— Botn. Over Steindøg1, Som kommer fra Fanaraaken; ved høit Vand lige oppe i Botnens Afslutning Saa opad, stærk Vei. Tilh. kommer Skauta ned i Fald og gaar sammen med Elven fra Stygge- .dalsbræen. Op paa nederste .(Ekren, en flad Afsats i Fjeldet, lige under Fanaraaken med Styggedalstind og N. Skagastølstind tilh. Udsigt ned i 1‘Ielgedalen. Videre opover en Række Afsatser med Skauta ti1h. og forbi det lidet Vand (tilh.). Op paa øverste Ækren og over Sk((uta (Klop). Atter opad, med Udsigt mod svære Fjelde og Snevidderi V. . Igjen fladt;“ indi en snefyldt Da1, i hvilken atter svinges op tilh; i den sidste Stigning.