18O Rute 24. Sognefleldet. Nørstedalssæteren; sæteren (1178 m.); tilv. Glittertinds høieste Top. Mellem disse to Sætre 4 km.; videre 8 km. tildels paa myret Grund, dog uden Vanskelighed med at finde Veien, frem til Smaadalssæteren (ll60 m.), længe tilhørende Gaarden Blakar paa Lom, Som i 14. Aarh. af Kronen fik Eiendomsretten til de fiskerige Smaadal8vande. Ved det øverste af disse ligger Sæteren. Fra denne i 1 T. langs Elven, i den fremdeles flade Dalbund; saa vades Elven, og derefter tilv. op i det trange Pas Finshal8en, hvor stadig Sne. Tilh. Finshalspiggen (1845 n1.). (I omvendt Retning, fra Røiseim til Randsværk, maa nøie passes paa, da det der synes mere rimeligt at gaa tilv., hvorved man kommer ned til Fosssæteren; man skal da gaa tilh.) Paa Høiden aabner sig Gokkerdalen med Lauvhø tilh. og Gokker- ákslen (1559 m.) tilv. Vakker Udsigt til Hestbræpiggene og Galdhø- piggen. Saa nedover paa Gokras h. Bred til Visdalsætrene, og saa tilh. efter Sæterveien til Røiseim. S. 176. 21. Sognefjeldet, fra Røiseim til Lyster. 2 Dagsmarscher; regnes for — 66 km. Meget lønnende Tur. Farer og Heste (Kr. 16.00— 20.00) saavel paa RøiSeim som paa Fortun. Fra RWiseim (S. 176 og fl. St.) gik tid— l Fra Re1sei1n over 1Iøidalen til Nørste- ligere den mest befærdede .Rute op til I daIssæteren. Fra Reisens til Yassen(len, Pra)stsæteren med vakker Udsigt til Vesle- fjeldet eller Lojtet i Bøverdalen paa 4 T. Videre langs Bøyra; tilh. ved Vassend- sæteren den vakre Foss, som omtales S. 177. Langs Bøvra til Bøvertum?andet, ved hvis vestl. Ende (8 T.) Bøvert-an-sa’teren. . som foran, derpaa op til Høidalsvandet (657 m.) og langs dettes Nordside til (6 T.) Høidalssa§teren. Herfra mod V. indiBukke- botn og inderst brat op; dog let Opstig- ning. Siden overi Vetledulen, som nedenfor, og ned til (11 T.) Nørstedalssæteren (S. 190). Videre til Jostedalm S. 190 flg. C Nu reises fra RøiSeim i Regelen gjennem Leirdalen (S. l77), efter Leira forbi “Elvesæter, over Bøvertjernhalsen og paa Bro over Bøvra, i Vi T.— langs Vandet frem til (7 T.) BøVertun (720 m.); Stellet anbefalet. Fra Bøvertun til NarstedaIssæteren. Før-sti N. over den lille Elv“ og op paa dennes v. Bred, paa noksaa tydelig Sti. Paa Høiden med det lille Vand tilv. og saa i nordl. Retning, vestenom Høirokam- pen, indtil Høida]“svandet sees. Saa vest- over langs Høiden og over to smaa Elve. Saa opover en Tværkam, gjennem lavt Skar (ut’remkommeligt langs den mod Dalen vendende Side af Kammen); uedad; over en liden Tværdal; atter grad og efter Kanten af den jævnt opads gende Fjeld- kam, der mod N. falder brat af mod Bukkebotn. Stadig nærmere denne Botn og frem til Grønamndet, hvor over Elven i Osen og langs Vandets n. Side. Tilsidst op et Stykke i det nordgaaende Dalføre og saa i V. over Aasen og ned i Vede- (lalm, hvor Elven gaar grund i Kvisler og let passeres. Bedst at gaa rundt det øverste Vand (tilv.). Saa saa Vetle(lølas“ h. Bred, længe oppe i Fjel siden, tilsidst ned og frem til (8 ’1’.) Nørstedalssæta1—en (S. 190). Herfra til Jostedalen S. 190 flg. Videre i den trange, vilde Bøverdal over Dombroen, hvor Domma, før den forener sig med Bøvra, løber et Stykke under Jorden. Dalen synes her at lukke sig aldeles, indtil endelig en Udgang aabner sig tilh. Forbi den eiendommelig formede Nu.fshaug og en Stenhytte, Krossboden, til Krosshø, VeienS høieste Punkt (omtr. l550 m.). Tilv. i liden Afstand Smørstabbræen, fra hvis Ryg Smørstabtinderne rage op (2290 m.); mellem dem Saksa, Skeia og Storebjørn.— Bøvra rinder ud af Bræen. Sidevel til Skogadalsbøen. Veien op— I sees ned i dybeste Vetle-Utladalen. Veien over Smør-stabben opvardet saa langt, at der udbedret; ikke god for Heste. S. l84. n Veien fører nu over S0gnefjeldel; (Dølefleldet), tildels over Sne. Tilv. smaa, ofte islagte Vande. Gode Varder, bedre end almindeligt paa Høifjeldet Ikke tilv. efter enVarderække, som midt paa Fjeldet gaar ned til nogle Smaavand og der st-anser-. I det Fjerne tilv. forskjellige c
