Rute 24. Gjum)asshylten. Galdhøpiggen. Smaadalen. 179 Eieren har Pat‘ent som Fører. I Nærheden under den bratte I&Îjeldvæg IØedlen (—2226 m.) Gjut“vandef, vistnok Nordenropas høiest beliggende Vand. (I Tatra, Karpaternes høieste Parti, Smaavande indtil 2050 m.) Ski og Kjæ1ke medbringes fra Hytten. Skiene gode over mulige Sprækker i Bræerne. Fra Hytfen først over VelI’gjuvbræen, derpaa over Ur og saa ud paa Stygøebræen; frem til Foden af den egentlige Gald- høpig. Tilv. Keilh1aus TOp. Videre langs en Ka1n tilh. og over Pig- bræens øverste Parti og paa (7 T.) Galdl1øpiggens ’l’op. Ogsaa her har K11l1Í Vole opført en liden Hytte. Glem ikke den lille Bøsse! (25 Øre.) mod S. til Broen over Vi8a og der- ’l’oppen selv aldeles jævn, tildels end- ogsaa snebar. Bratte Stup føre ned til de omllg ende Bræer; alene mod Ø. dan- ner Se-elåmosi, med sine to, lidt lavere Toppe, en Ryg, der byder en let Adkomst til Piggen. Til alle Sider sees mægtige I—’jelde, alle Jotunfje1dene, Lomseggen, de vest1. Fjelde henimod Nordfjord og Sønd- mør, ja endog den største Del af Joste- dalsbræen. Det er den oshøiede norske Fjeldnaturi sin fulde Vil hed, som her træder Beskueren imøde. De høieste Fjelde i Landet ligge her nedenfor Ens Fødder ligesom Bølger paa det oprørte Hav. Mod S. sees ned (tilv.)i Visdalen ien Dybde af l40O m. (S. 1Tå)„ Et tilsvarende vildt Panorama kan alene frembyde sig 2. Fra Spiterstulen. a. 15 Min. I l G P i fra de høieste Alpetop1ɔe. Kun Fjeld og Sne at se, et storartet, men tillige gyselig- vildt Rundskue. Dette omfatter maaske 100,000 km.2. Vandreren har da ogsaa paa denne Spidse Bevidstheden om at staa paa det øverste Punkt. nogen Dødelig kan naa fra Ural til Amerika, fra Spitsbergen til GerlsdorferspitZe i Kar-paterne, til Zug- spitZe i de tyske AIg8l’ og til Pyrenæerne. I Retning af Aa esund sees Havet1 Lønnende at gaa op paa Høiderne bag Gjnvvandet og følge (ial(lhøer11es vestlige, bratte Skraaning, hvorfra i en betydelig Dybde sees ned paa den vilde, å)aa begge Sider af lodret1e Fjeldvægge in rammede 1(ju1—bra*, der gaar ned mod Leirdalen. fra ret op over Fje1dryggen. Længere oppe over Sveljenosi og Keilhau8 Top og tilsidst paa Bræ o paa (4 T.) Galdhøpiggen. 3. Fra Sp‘1terstulen. lå Min. mod S. til Broen over Visa og saa ti1h. Ved en stor Sten begynder Opstigningen paa den i ZigZag an1agte Sti. Semmeltind sees, ligesaa Heilstugubræen; tilh. kommer Glittertind f.rem. Paa gode 2 T. naaes Styggebræen; over denne efter de opsatte Mærker. Tilb. Visdalens mægtige Revne, Skau(fl en og R ggehø. Over Plateauet paa tydelig Sti med Varder til (3V2 T.) 1juVVassgytten, hvor- fra videre paa (6V2 T.) Galdhøpiggenc 4. Fra Elresæter fører ogsaa en i den senere Tid ikke saa lidet anvendt, opvardet Vei over en Sæter Mytiætge)1. op til (4—5 T.) GjuV— VaSshytten og derfra paa (7—8 T.) GaIdhøpiggen. Denne Vei kan og- saa tages med Røiseim som l’dgangspunkt. Landeveien følges da til ovenfor Kirken. Suleims Sten-hø (18o9 m.) “paa Dalens venstre Side bestiges paa H—4 ’I’. Lauvl1ø (190v m.) paa h. Side, op for Lauva (S. 1v6), tager længere Tid. Leir-l1e. Ved at gaa op til Spiterstu1en og videre til Heilstnguaaen (S. l7(i) kan, med Leirgroc1b;—men tilv., paa å T. bestiges Leirhø (2403 m.), hvorfra pragtfuld Udsigt i til I—’eøbra’m, IIeil-stctgu1bra3(“11 og (ialdhøer- nes Plateau. Glittertind. Ved at følge Vlsdalen modCS. indtil Glittra og saa stige op mel- lem denne og Skauta (S. l7(5) bestiges Glittertind (2ÖÖ4 m.) fra Dalen paa S—G T. Tildels Ur. Den øverste l(eg1e snebedæk- ket, ofte slem at passere. Rundt Galdheerne S. 170, ist og 1Tv. 20. Fra Bandsværk til Røiseim. Over 40 km. Kvarter paa Smørli— og Smaadalssætrene. Veiene til Randsværk S. 167. Randsværk-Kalven S. 169. Derfra langs TesSe (eller i Ba-ad“?), over Smaadøla (S. 169) til Naavers(Pteren (995 m.), hvor 1S‘maadalen salmer sig mod V., en ensformig Dal, Som dog paa nogle Steder byder vakre IVdsigter til de store Tinder. Fra Naaversæteren bærer det t-ilveirs, med Smaa(løla nede tilv., op til Smørli-
