Rette 24. Veolien. Fugls(eteren. Bygdin. 169 Fra Ottas Dalføre ()verga-ng ved Storrvik (S. 149Ï1 og ved Garmo (S. 149) til Sjodalen. ’ ’ a. Fra Stor-rvik til RandSværk og Fuglsæteren; grei Vei. Op langs Tessas h., østlige Side til (2 T.) Endesæteren. Ogsaa paa Kjøre- veien fra Val1eødegaarden til Ringnessæte)—en og der tilv. til Endesæt-eren. Paa Veien kan besees Tessefossene (S. “149). Videre et kort Stykke til Aabaksæteren og saa, hvis ikke Baad faaes over Vandet, langs den øst- lige B1’e(l af Tes8e (1020 af Olaf den Hel1ige skjænket Eieren af Gar1no) til (4 T.) Kalven, en stor Bugt i dets sydlige Ende. Derpa-a mellem GrjOthOvd (tilh,) og Troldhø (ti1v.), hvilken sidste skal være lønnende at bestige, hen til (5—-5V2 T.) Randsværk, hvorfra Veien videre følges mod S. eller Ø., S. 167. Fra Kalven ogsaa ti1h., med G1Ziothovd tilv., over Rinda hen til (5—5îf2 T.) Fuglsæteren (959 m.), hvor dog Veien paa Grund af Myrene kan være lidt slem i vaadt Veir. Paa denne SætÞer eget Hus for ReiSende. Herfra kan Fuglhø (1574 m.) bestiges; prægtig Udsigt til Jotunfje1dene, navnlig Glitterti.nd. Herfra mod V. lang Vei forbi Rindtjernene ned i Veodalen og gjennem denne op under HeStlegahø (25 km. ?), hvorfra over Skautflyen til Visdalen, S. 178 —— Fra Fuglsæteren over Fjeld- skraaningen mod S. op paa det nøgne Veofleld(1203 m.). l-ler tilh. Veoknappen. Tilv. ned til den store Sæter (7If2 T.) Veolien, hvorfra enten tilv. l km. ned paa Kjøn-eveien, — eller paa den gamle Sætervei ned til Veo, som passeres paa øvre VeobrO, atter noget op Og igjen ned til (8’Z’2 T.) Hindsæteren, hvorfra xidere som S. 168. b. Fra Garmo til F118’I8æteI’elI tager Veien op ved He-Stehagen (S. 149); det bærer stærkt i Veiret med Udsigt til Vaagevandets ()m- give1ser, op til Klepdalsæte‘1—en og videre til (2If2 T. ’?) Nor-dsæteren. Derfra langs Tessa til Bortnessæteo-en og videre til (4IZ2 T.) Naavex-sæteren henimod Vandets Sydende. Derefter opover Lien indtil Skovgrænsen; her faaes snart Øie paa en stor Varde, paa den sydlige Side af Smaa- døla, og ca. 120—14O Meter nedenfor den er Broen over Elven. Over Broen. Saa lidt høiere op, indtil forbi de øverste Birketræer. I denne Høide uden Sti omtr. lZ.; T.; snart paa Ski-aa ned0ver, hvor en Sti til (5lf2 T.) Fuglsæteren. 9. Bygdin, fra Raufjorden til Eidsbugaren. Byg(lin (1062 m., 2l5 m. dyb, 25 km., 47 km.2) er JotunfZjeldeneS største Indsø; Vandet vakker blaa Farve. Roes neppe paa mindre end 5 T., aln1. 7—-9 T.; i Modvind ofte meget langsomt og undertiden ligefrem umuligt at komme frem. Taxt S. l6l. Der roes fra Hotel Joturlhcim paa Bygdins smale VUdløb, over en Del af Vandet, som kaldes ]Øella, med Rau;fjorde“n tilv., op til Bygdin8und, hvor tilh. Sæter med nye store Bygninger Tilh. Synshorn. Saa ud paa den egentlige Bygdin, som her i Ø. har Sit bre- deste og dybeste Parti. Ti1h. Kalvaahøgda (2182 m.), TOrjinn8tinderne, Galdebergtind; i Baggruntlen Stølsnostind, Falketind og Gjelledalstinderne, som beholdes i Sigte indtil Hestevoldene; tilh. kommer Breil(1upa ned. Videre Fæ1æge1—et Hest1voldene under Kalvaahøgda, Som bestiges herfra paa 3 T. uden synderlig Vanskelighed og byder vakkert Skue ned paa Leirungsbræen i— N. Efter Hestvoldene sees Grønneberg (1447 m.) ti1v. Snart efter passeres tilh. Tor-flnnsdalens Aabning, nedenunder Tor:flnns- bind (S. 170). Ud for denne Da1 bliver for en kort Stund KnutshuZsti-ud synlig. Videre Nyboden, nu meget for1alden; intet Kvarter-. [Fra Nyheden gaaes paa 3 T. op paa— Tor;flnn8tind; først jævnt, siden brattere i det østl. af de “tO Gjel. 0pstigningen vanskelig; bør ikke foretages uden kjendt Forer.] Derefter aabner sig tilh. L(mge(lalen; bag (Ì0IIII8
