168 I—lute 24. Hindsæteren. Russlien 1S’tutgaangen. Rid(lerspranget. ikke synlig fra Veien. Fremdeles gjennem Skov frem til den rivende Elv Veo, hvorover god Bro, Ve0broen; derefter op.en Bakke, hvorpaa faaes Udsigt til Hindvubbeue (l945 m.) og 2Vautgarstmd; Saa (47 km.), (7 T.) I—Iindsæteren (958 m.); nyt l:lotel for Reisende og faste Sommergjæster. Stedet ligger i en liden Dal, med Udsigt t1ilh. mod l-Iindnul1bene. Nautgarstlnd (2:—B21 m.) bestiges paa II Veolmappen bestiges paa omtr. 11Z2 T. T. op og ned. Op langs Stor-Hindm og fra Hindsæteren; smukt Skue af Glit- nordenfor Ruase L’undho paa et Plateau,— tertind. hvor den høieste Top lige for; ret op. Noksaa tungt, men ingen særlige Vanske— Vi-len over Stntgaangen. se nedenfor ligheden s — Fra Hin(lsæteø-en over Elven Stor-H‘inden; saa langs Sjoa, paa hvis høire Side Stutgaangsæteren; atter over en Elv, Vesle-Hinden, og videre langs Sjoa til Sæteren (8 T.) Russlien (954 m.). Nantgarstlnd kan ogsaa bestiges herfra Dette er dog mere uret og tungt end fra Hindsæteren. Sldevel til Gjend(— paa den nor(1re, venstre Side af den rivende Rus-sa, hvor søndre og nordre Ta-er-aa sp1‘lnges eller vades. til (2V:T.) Kussmssosm ved Russrand(t (1246 m.), med vakker Udsigt til Memuru- tinderne, Styggebræen, Besshø, Tjulmings- suen, Gloptind (182O m.),Knutshulstind, samt tilv. Kolhø. (Smlgn. S. l74 ) Langs Vandet 1 først let, siden noget uret Vei; gaaeS paa 3 T. Over Tja-nhula(1Cn og Blaatjern(1aen-, af hvilke den sidste vades. Længst inde maa undertiden Glop(1aen vades. Fra Russ- vandets øvre Ende over Russglopene(enten tilh. eller bedst tilv. for Gloptind) og ned i.Memurudalen til (3—9 T.) .lIemurubo(len ved Gjende, S. 1V2 flg. Fra Russlien eller Russvan(let bestiges Nuutga-rstind paa 4 T. op. Fra Russlien langs Sjoa, derpaa tilh. langs Russa med Udsigt op- over Russdalen, og saa paa Bro over Russa (15 Min.). Over en liden Høide, Pikothaugen, gjennem Skov, med Udsigt til Nautgarstind (tilh.), frem til Lille (el1er lVedre) 1SZjodalsuand, langs dettes skovklædte Bred, over en liden Høide, og saa ned til Store (eller Øvre) Sjodalsvan(l (982 m.), hvor (9 T.) BessStrandSæteren. Her ender IØørereien. vakker Udsigt mod S., bl. A. til Kalvaahøgda. Ikke opom den øvre Sæter (tilh.), med- mindre der ønskes Baand for at ro over Vandet. Langs Vandet frem til (10 T.) Bessheim, hvorom S. 171. Derfra over Gjendehalsen til (109Z4 ’1’.l GjendeSheim, hvorom S. 171“ Med tilbørlig Hviletid naaes hertil paa 13—14 T. fra Sørem. Veien over Stulgaangen gaar lidt i N. for HindSæteren paa Bro over Sjoa, som her danner Stutgaangs.fossen, og frem til Sæteren Stat- gaangen, under Stutgaa skampe3n (l461 m.), hvorfra paa Sjoas h. Side kan gaaes sydover, til rgille Sjodalsvand. ved hvis sydlige Bred der ligger en Fiskebod, Putboden. Derpaa gjennem Skov til Sæteren (2îj, T.) Grasvik ved Store ɔSËjodaZsvand, og saa langs dette Vand til Sydenden, hvorfra enten roes“ over til Besssæteren eller gaaes over Maurvangen til Gjendesheim (S. 17l). Langs Vandet paa llf4—1lf2 WT. Fra Stutgaangen mod N. kort Stykke Vei over Vesle og Store Sale til S(1lisa1te-ren, S. 16v. Herfra til Rldderspranget kan gaaes mod N. paa 2 T. langs Sjoas høire Bred Sjoa er der sammentrængt nede i en dyb Kløft, hvor den syder og bruser; man kan fra Broen trygt se ned i denne, men vil i Regelen neppe føle sig opfordret til at følge den l gamle Ridders EXempel, om hvem Sagnet fortæller, at han i fuld Rustning sprang over med sin Brud paa Armen. Spræke Karle skulle dog ogsaa i senere Tid have gjort ham Spranget efter, dels med, dels uden Bør. Fra Ridderspranget enten tilv. hen til Kjøreveien fra Randsværk (S. 1(37) eller 1ilh ned i lIedalen (S. 1037).
