Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/209

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Rute ‘24. Houde. Randsuærk. Rindhovd. 167 fra Vandet, nede paa Refleldenes vest1.’ Skraani11g. den øvre Salisa“ter, der kan an- befa1es som Nattekvarter (10 T. fra Mu- sæteren). Nedenfor ligger den nedre Salt- sa:tCr, hvorfra kort Vei hen til Smtga(mgen (S. 168) Og IIind-sa-teren. Til Gjende se S. Til Ridderspranget S. næs og til Hovde se 7.

Ë

7. Fra HedaIen til Gjende. 2—:3 Dage. Fra † Ellingsbø og Bjølstad (S. 140) fortsætter Kjøreveien opover Hedalen, efter Sjoas Løb forbi flere Smaagaarde, som Aaseny og Fjerding- rein, op til Stene. Videre over Rimla paa Bro, langs Sjoa, først sydover, senere vestover til H0vde (630 m.), I6 km. fra Ellingsbø; her pent Kvarter hos Øistein Hovde; vel anbefalet for Sommer og Vinter; Plads fo-r 15 Reisende. Rin(Ihov(le bestiges paa 50 Min. (?). Derfra videre 4km. ti“l Rid(Zerspranget (S. 168), hvorpaa Sti hen til Kjøreveien fra Sørem (8 . — ) Fra Hovde til Randsværk (8) 6 km. Herfra til Salien (se ovfr.) e’ller, paa venstre Bred af Sjoa, frem til Kjøreveien til Hind8æteren (S. 168). Paa Rindas Nordside kan fra Rindsæ- te1—(Wn gjennem Skov gaaes frem til Sæt1—ene gaa Rau-dsværk (T30 m.) paa 1—2 T.; pen ei. Herfra Kjørevei, se nedenfor [Fra Bjølstad kan gaaes i NV. ovenfor det store Vand Flatningm og ned ved VaageVandet (5—6 T. ?).] Fra Bjølstad til Kvikn(—. Over Sjoa til I(rernlmtsa?term (omtr. 2 T.). Videre stærk Vei til Fiskløisa. Derfra langs He- dalsmuens øst1. Side over S(mdaaen. Her Veien svag. men opvardet dels med Røser, dels med Stænger. Da der ved n. og s. Ende af Hedalsmuen krydser andre, ogsaa opvardede Veie, maa der passes nøie paa Vardernes Retning Lændet let fremkom- meligt; vakker Udsigt til Rondane og Ruten. Fra Sandaaen stærk Vei; forb1 JIosebodm. Ned til de gode Sæm-e W T.) Bre‘istølen. Iåjærrevei paa 1IZ1—2 T. over Aasplad“—rene l† Vista1 (S. 16å). S. Fra Vaage over Randsværk til Gjende. I D. Kjøres til Bessstrand; derfra roes. Fra † Sørem (S. l48) skydses, saalangt Kjøre- veien rækker. Tidsafstandene nedenfor beregnede efter rimelig Kjøring, uden Hensyn til Hviletid. Til Valleødegaa-rden, S. 149. Ved denne Gaard begynder Sæter- veien. Først omtr. l T. opover; stærk Stigning; vakker Udsigt over Vaagev-andet og dets 0mgivelser. I Nærheden nedre Tesse-foss. Den anden Foss sees; derpaa ind i en smal Kløft1 og saa tilv. forbi en Del P1adser. Senere forbi Sønstelien mere tilv., hvorunder sees Røgen af Oksetossen (S. 149). Siden sees Hedalsmuen og en af Rondanes Toppe. Saa jævnere opad til (18 km.) Storrviksæteren, hvor Hesten hviler. Derpaa et Stykke flad Vei frem til Lemundsjøm, med Udsigt til Hedalsmuen; langs Van- dets østre Bred forbi Sæteren Darfhuse‘ne frem til Sæteren Kalven ved Sydenden. Saa jævnt nedover i Skov, med Udsigt til Hedalen, og der- paa tiIh. frem til det høit over Dalbunden liggende (29 km.) (4îf2 T.) RandSværk (730 m.), en af Gudbrandsdalens største Sætergrender, liggende vakkert i en Li mod S. Vakker Skov; der har for øvrigt været Træer langs hele den hidtil befarne Vei. Rands- Værk ligger i Rindas Dalføre; langs de1me kan gaaes ned til Rind- sæteren og videre til Bjølstad (S. 140). Fra Randsværk til Røiseim S. 179. Paa Randsværk hviler Hesten. Vinterboende Folk; Reisende modtages hos Jens lTronhus, der har Stue med Peis og Kammer (3ZSenge). Randsværk-I—’uglsæter(—n. 19j; T. Bort springes Elven og paa den anden Side fra Kjøreveien paa en Sti med Rinda tilv. efter Stien, tildels i Skov; derved undgaaes Saasnart Fuglsa:te1—en sees i det Fjerne, bly-rene ti1h. Fra Ramlst“æ2“k paa Bro over Rinda; jævn Stigning gjennem Skov med Graahø tilh. og Rindhov(l tilv. Udsigt til lledalsmuen. (’I’iIv. til Ridderspranget. Veien findes ikke ganske let. Smlgn. S. 168.) Snart over i Sjoas Da1føre, i Nærheden af denne EIv, paa hvis anden, h. Side tilv. sees Sjolik((mpen, under hvilken ligger Sjoli8æteren,