16§1 Rotte 24. Olstappen. Slangsæteren. sigt. Atter ned; over en Elv, hvor Tvær- vei tilv. Saa til Sæteren Hatdulen. Derfra stærk Vei i Syd1. Retning til DalsaZteren, 4 T. fra Fæfor. Dtrektejra Gaalaaen den S. 146 beskrevne Vei sydover. forbi Valsa9te1—en til Gjelsa“teren. Derfra tilh. under ValsJjjeldet og langs Fager-lin-andet til Fagerlisætrene. Fra disse i vestl. Retning til Sæteren Graslien; her nedenfor Trægrænsen. Over en Elv, og fremover mod Knækjen. Tilh. —prægtig Udsigt, Fæforvandet og Lomsæt1—ene sees. Tilsidst ind paa Veien fra Fæfor og saa over IIatd(1len til D(1lsæteren. p Fra Valsvan(let kan grises lige i V. over VaIsgeldet til Fager1 sætrene. Stien der ikke et at flnde; men hurtigste Vei. Da1mteren-Gausdal Sanatorimn, omtr. is T., prægtig Fjeldtur, udmærket Fjeld- lænde, mange Sætre. Uden stadig Ve1, op- under Rutm til Børkdalsæteren og (8 T.) til Gud-ssiøsa’teren, hvor egen Bygning for Turister; saa;nogenlunde Vei ti Venten- stgøen og derfra ind paa den store Sti, frem t l Sanatoriet. Paa Breisjeen roes forbi PladSen Bokholt (t-ilh.) og lidt videre til Pladsen (4 T.) VeItV0ldenc Her faaes Skyds over Olstappen (Kr. 0.80—1.00). Fra denne Plads pent Lænde, paa opvardet Vei langs Ramstjernet, dan- net af Espa (kan ogsaa roes). Ved dettes n. Ende, hvor Vei fra “Dal- sæteren (20—30 Min.) kommer ned fra h. Side, ikke over Espa (Bro). Paa Espas h. Bred følges den gamle Kjærrevei, dog ikke helt frem til Broen; før denne tilh. ind i Skoven paa gammel Sætervei. Ved Vei- skille paa Stien tilv. og i Skov udover til (4î,Z2 T.) 0lStappen, hvor roes hen til Vinstras Udløb i dette Vand, hvor der ved (5 T.) Haagaaøen ligger et Logishus med flere Værelser, der byder Kvarter. [Herfra besøges VíR8t6)(f0886“7l‘ paa l T.) S. l66 Forbindelse med 5, ved at ro over 0lstappen til Veslum. Veien om Finbe1e var tidligere den sæd- vanlige, men benyttes nu mindre Paa is Min. til Broen over Hinnøgta, over denne og længe opad paa Kjærrevei, indtil denne kommer op paa de store Flader, der strække sig over mod Valdres; SkagCt og Mellem sees. straks efter Sæteren (11Zc T.) flnbøle. Gjæsteværelse i det nordligste Sæl (Søndre Sæter kaldet). Ved sydligste Sæl tages op- over tilv. ipaa Skraa over en lav I—Iøide. Efter 25 M n. kommer paa venstre Side en Sti til; nu stærkere Ve1, iBirkeskov. Paa Høiden over en liden Myr og saa ind paa en større Ve1, der kommer t lv. Saa hur- tig nedover t1l (2îf2 T.) Hinnøglelien. Fra Finbøle er der ogsaa en stærkere Vei, paa 1 T. til Kvaalsæteren og derfra paa I T. til Flysæteren. — Fra Haagaaten følges først Vinstra og siden Hinnøgla op til Broen (l5 Min.); videre i 5 Min. paa Elvene venstre Bred til Slangsætere11, meget rost Logishus ved det vakre Skovvand Slan- gen, med Udsigt mod Heimdalshø, Sikkilsdalshe, Nautgarstind og Aakre- kampen. Herfra i Baad (1 Pers. Kr. O.40, Kr. 0.20 i Tillæg for hver ny Person) paa:35 Min. over Slangen og et Stykke op i Krokloen, Hinn- øglas Munding. [Herfra skal det ikke være vanskeligt at finde frem til Veien over Aakremoen, S. 166.] Videre stærk Sti paa Hinneglas h. Bred, i Birkeskov, stærkt opad, med Udsigt mod Hedalsmuen tilh., frem til Sæte1—en (68Z’4;T) Hi11nøglelien, med 3 Sæl i en Klynge; Turistbod med 2—3 Senge. Forbi 3 Sæl og tilh. ned til det fjerde, som ligger.i Skoven og ikke altid bruges. Der langs Skigarden og ind i Skoven, hvor stærk Vei. [0gsaa herfra skal det være let at komme over lrlinnegla og ind paa Veien over Aakremoen, S. 166.] Stærk Vei i Skov frem til (7îZ4 T.) Broen over den fossende Hinnøgla. [Paa Vei i omvendt Retning tages efter Broen ret frem„ ikke tilv.] Videre stærk Vei. Ved Veiskille tilv.; jævnt opad i Skov til (7äf; T.) Flysæterenc Gjæstevære1se. [Vei til Heimdalen (S. l71) tager af tilv.] Jævnt opad i svage Slyng paa tydelig Sti. Paa Høiden Udsigt mod Aah-revandet og Aakresæteren. Nedover med Sliujjeldet tilv., snart ind i Birkeskov. Tilh. lidet Tjern og saa ind i et Skar med Bjørnehaugen tilh. Nu aabner sig Sikkilsdalen; tilv. Heimdal-8hø (l620 m.), tilh. Sikkilsdalshornet; nedover mod Dalbunden; Veien holder sig dog senere jævnlig oppe i Lien, hvorfor fremdeles nogen Stigning. Over Vangs1“ulbækken, som efter stridt Regn kan være
