Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/205

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Rute 24. Eidsbugaren. Espedalen. Dalsæteren. 163 Tilh. Vei op paa Skineggen. Vakkert Skue af Sjugurstind, Okshø, Sletmarkhø og Ga-ldebergtind. (3V,— T.) Eidsbugaren (Vært: Ole Røiseim); godt Kvarter. Ret imod Eidsbugaren Gravar-flel(let (1466 m.), mere tilh. Sletmarkhø (2l55 m.) og Galdebergtin(l (2074 m.), samtlige paa NordSiden af Bygdin. Skineggen, i O. for Tvindehaugen, kræver 11j2 T. O]lÐ. Fra Udsigtspunktetl (1494 m.l sees i en Afstand af l0—30 km. Þ flere af Homngerne, Koldedalstin(lerne, Støls- nostinderne, Uranostin(leme, Snehultind, M—(’ZZ:6(Z(lI8fi‘Il(Z(:’l’I2(7, Raudalstin-den-ne, Hogbrot— l høg(l(1 og Kjæden mellem Bygdin og Gjende; tilsammen et glimrende Rund- 8kllG. Meget lønnende Tur-. Toppen mot m. o. H. l Store Me1kedalsvand (S. 183) naaes plan 11Z2 ’I’. interessant Maal for en særs ’1t Store Me1kedaIstInd (S. 183), 6 T. op og ned. Helt ind i Snehu11et,“ over den lille Bræ i Ø. for Tinden og saa op paa dennes sydøstl. Side. r Itusteggen (1864 n1.l eller I‘(l]l(1(’8k(l“l’I(ff7l, reti V. for Bygdin, hvor man kommer midt ind i et vildt Fje1dparti og ser ud over hele Bygdin. Fører (Kr. —2.(.0) nød- vendig Op paa 3 T. GaIdebergtind bestiges fra T0Z0)’)llhO(V(”RW eller fra .Yybod(’n. Om andre Udflugter S. 16ä2. U(m11gx. ’ 4. Over Espedalen til Gjende. Faaberg-Kv1L8berg og Dalbakk(m, S. 146 fig. ǫ Fra Kvisberg til Skaabu (11 T.)føre1“i videre over Ruden (1.*324 m.) med glim- en lidet benyttet men noksaa lønnende rende Udsigt, og ned til Hatdalen, hvorfra Ru1—e. Over .Nesesaêterm med (1raahø t1lv. ti1v. ned til Broen i Vmstras OS og op til til Naatsæte-r Fae-lager ved BøICIC(Y(’Ils1“(m(Yel,“ J K(1mpesaåt(—ren, S. 16u. Fra Dalbakken (S. 146) gaaes paa lå Min. til VasSenden, hvor Nikkelværke1s Bygninger ere opførte i den Tid, det sidst blev drevet (Espedalen8 Nikkelværk). Herfra roes over Espedalsv(mdet (721 m.). Taxt for Ba-adskyds Kr. l.6O for en enkelt-; hv1s der er flere, Kr. 1.00 for hVer. Farten over Vandet, langs hvis Bredder der i 18. Aarh. er ryddet en Del Pladser, er ialfald i godt Veir tiltalende. Ti1h. Gaarden Dalen og Pladsen Stranden. For Enden af Vandet H(—dalsmuen. Ved Slaa- berget ved PIadsen Slaaen regnes halvveis paa Vandet; langt oppei Fjeldet under Graah6 tilh. de gamle Nikkelgrnber. Derefter tilh. Plad- serne Stubberud og Mag-runden, sidste Gaard i Vestre Gausdal. Nu ind i Nordre Fron. Tilh. et Nes; derefter aabner .sig Vandets nordligste, dybeste Da1 (omkr. 30 m.), hvor i N. sees et høit FjeId, muligens Kvi- tingskjfilen; forbi den paa en Ho1me liggende Kirkegaard til (3lf.; T.) det ældste Nikkelværk (lö km), hvor tarvelige Byg- ninger og Ruiner af Smeltehytten. Her ny Skyds; paa 5 Min. over Eidet mellem Vandene. Der fortsættes med Roningen over BreiSjøen, hvor Nautgarstind sees, under den h. Side (tilh.). Baadakyds: Kr. O.6O for enkelt Reisende, Kr. 0.4O for hver, naar Flere reise sammen Paa Breisjøen frem til Pladsen Rytviken, hvorfra paa 2O Min. kan gaaes op til DalSæteren, hvor godt Hus paa to Etager, med herlig Udsigt over Skove, Vande og Fjelde helt frem til Nautgarstind og Glittertind. Første Indblik i Jotun- fjeldene Forbindelse med Sanatorierne S. 138 flg. og nedenfor-. Det kan være en noksaa pen Tur at reise hid og derpaa over Kampesæteren“ ned til Vinstra (S. 139). a Fra Gaalaaen til Da1sæteren. Ved Dal- sæteren kommer Fje1druten fra de Gud- ’brandsda1ske Sanatorier ind paa de her be- skrevne Veilinier. Dette er en nyaabnet Rute, der synes at kunne faa en stor Fremtid for s1g. Faab(rg-Gausdal S(matOrium, S. 146. Gausdal Sanatm-inm-Gaalaacm S. l38 og 147 flg. Fra Gaalaaen roes11aa M T. Gaml- (1avan1let((Va. o km.). Ved Vandets Ende tilv. paa Sæterveien; ved første Skil1e tilv. ned til Elven, over denne og over en Bæk (tarve1ige Klopper) til Vol(Isa-teren. Saa opad tilh., —over en Kjørevei og op til den næste Kjørevei, hvor tilv. jævnt opad til (2Ij; T.) Faîfor SanatOrium (S. 139) ved Fæ- “fOVl’l’(ITl(Z6t under IV’[((f()I’k(l]Il-])(’lI—. Fra Faífor Sa-nato)—form gaaes til Lom- sa*trrne. Saa Opstigning med vakker Ud-