Rette 23. Musuolsæteren. Høvringen. Døraasæteren. 1Ö7 til Elvens Udlob af Ulavandef, der ligger indeklemt mellem høie Fjelde; tilh. skjærer sig Botner ind i Rand-vasshøgda; vildt; dog ikke som tilsvarende Punkter i Jotunfjeldene. Siden tilh. ind i lllmand- dalen, under lllmandhø, paa Elvens h. (sydl.) Bred. Paa Nordsiden af denne Dal staar Rondvasshøgda som en vældig Mur, med fremspringende Bastioner og Botner; høi og knusende trykker den Dalens allerede før lave, søndre Side ned til Intet Dalen selv byder ringe Afveksling, bliver til Enden som i Begyndelsen Veien i sig selv ikke slem. [Om Veien er Følgende meddelt Forfatteren, som ikke har gaaet den siden l867: Omtrent midtveis i Illmanddalen trænge Fjeldsiderne sig sammen, og Elven løber i en trang Kløft. Holder man sig — som naturligst synes -— ikke helt oppe i Høiderne, maa her paa Sydsiden passer-es en fodbred Sti med brat (ikke netop høit) Fjeld ned paa den ene Side og en udover-ludende Sten med forholdsvis brat Ur opover paa den anden Side; at holde sig paa Nordsiden af Elven synes ikke tilraadeligt; at holde sig oppe i Høiderne ved dette Pas maa — ialfald i snerige Sommere — være overmaade strabasiøst og tungt.] Ved Rondvashøgdas Slutning over 1l1mandaaens Kvis1er og paa Bro over Musvolaaen,1il G—amlesæteren (Bjørnlien paa Amtskartet) og derfra paa Ve T. til MuSVOISæterenc 4c Høvringen, bekjendt fra Asbjørnsens Huldreeventyr, er den største i Vaage, maaske i hele Norge, snarest en hel Sæterby; Sæl paa Sæl henover Fjeldet Har længe været søgt af Sommergjæster. Laar- gaardssæteren, ll km. fra Laargaard (S. 141), er indrettet paa Modtagelse af Reisende og meget søgt; Ulsvoldsæteren med Sommerpensionat. Formo- kampen (S. 14l); Annaripiggen tæt ved; ligger udenfor Karihaugen; gaar ret op fra Hoveddalen og sees fra denne. Fra l“løvringen kan gaaes direkte til Brennhaugen (S. l4l) i Retning NV.; paa Bro over en Bæk; siden lidt tilv. for at komme i den nedre Ende af en Myr, som haves tilh. Senere neppe Raak. Noget op og atter nedover, paa mindre og større Stier; tilsidst paa Sætervei og brat ned til (13j4 T.) 1Storrusfen; videre ned, tildels uden Vei til Ru-sten (Ulheim) og derfra nordover paa Fladen til (23Z’4 T.) Haugabroen. Over Laagen og tilh., paa 5 Min. til Brennhaugen (S. 141). 5. Fra Musvolsæteren til Døraasæteren. Til Bjørn-hullien som 2; derfra mod N. opad. paa lidet Plateau, under Rondvasshøgdas østlige Forpost, Svulten (tilv.), langs denne paa tydelig Sti; ikke for langt op tilv. Saa ned over store Sandmæler og tilv. ind (ned) i Langglupdalen. Videre paa Langglupaaens (Mylin‘jes) h. Side. K1op. [Her (2 T. fra Musvolsæteren) gaar Veien op paa Høgrondens (2l14 m.) Top (op og ned 8—10 T.)]. Derefter paa venstre Side (med Elven tilv.). Rende- slottet ret foran (2150 m.); stadig opad. Dalen lang; ringe Afveksling; Bunden snart god og blød, snart lidt stenet. Tilv. stor Botn, derpaa Bagsiden af den mod lllmanddalen vendende Storrond. Derefter en anden Botn og saa RondeSlottet. Stien gaar ovenfor en vældig Sandmæle, under hvilken Elven har gravet sit Løb. Derefter tilh. IIøgronden; saa over (2% T.) en Bæk, paa hvis anden Side kan gaaes oppaa Høgronden. Videre efter Behag paa begge Sider af EIven. Endnu en Stund Stigning, derpaa fladt over Langglupen, Dalens øverste, flade, stenede Parti. Rondes1ottet med sine interessante For-mer tilv. Tilh. Digerronden (2012 m.). Saa jævnt nedover i Bunden af den Dal, som her aabner sig, til en liden (59Z; T.) Bæk, hvor tilv.W en Dal gaar mod S. ind til .Rondehal8en, det Band, der mod N. lukker for Rondevandet; derover gammel Kløvvei, der nu ikke er meget tydelig; langs Rondevandet gaar denne høit op. Den følges nedover tilh. Over Bækken, paa en Række flade Terrasser, som synke ned mod Døraaen med Store Sandmæler. Den
