Rute 2‘2. Vaage. ()ttavandet. Tessa. Garmo. 149 Ovenfor Sørem over Sandlmvolde‘ne med de bekjendte Gaarde Sandbu tilh. Atter en Gaard, Sandbu, ti1v., og saa 1Sve tilh.; nyt Sommer- pensionat (1900“?). Derpaa over Øivoldene med Øi (Sommerpeusionat) tilh.; disse ende ved Bækken Nu-gga, hvorpaa Kirken sees tilv. Tilh. Haugøi samt S. og N. Blesum. Tilh. Vei til Skogbygden og Skaar-vangen (Finnas Dalføre). Paa dækket Bro over Finna, med Udsigt opover Dalen. Tilh. Præstegaarden, under Præstberget (E. Storms Jutulbergef), hvori Jutulsporten, bekjendt fra Asbjørnsens Eventyrfortæl1ing om Johannes Blesum. Opr. skal Finna have havt sit Leie nærmere Præstberget. Ti1v. Vaage Kirke (Levninger af Stavkirke), først nævnt 1270. Tilh. udenfor Kirkeporten en Sten, der er kastet af Jutulen i Præstberget; han holdt netop paa med at kjeme, da Kirke- klokkeme begyndte at ringe I sin Vrede tog han en 1Smørknoe» og kastede efter Kirken, hvilken blev til Sten; en anden saadan ligger bortenfor Kirken og en tredie paa Sandbuvoldene. Gravsten over Sognepræst Christen Mule († 16 . .) og hans Hustru Anne ChriStophersdatter († 16.. April 1631). Over Opgangen til Prædike- stolen 1nitialerne C. M. (med Oksehoved i Vaabenet) og S. M. En ’1’avle fra 23. Jan. 1668 er given Gud til Ære og denne Kirke til Bepryde1se af Olaf Toressøn Lunde og Fra Kirken over Vaagemoen Veiskille tilv. og ned til Sundbroen hans Hustru Marta Iversdatter. Paa nordre KorVæg bibelske Maler1er i Sort Bag A1tertavlen (fra 16V‘7) en Bygdefane af gul og blaa Silke, hvorpaa staar i et Felt et Fjeld med en Gran paa og derover lVaa(1e. Døbefont af Klæbersten. En Tavle er op- sat af Dr. Peder Alfssøn til Ihukomme1Se fha k“æ Datt.r Sofi P d d tter. a ns J re e, e e ers a — sEt lidet Barn føres af en Engel op til Gud, medens Døden, efter-fulgt af Djæve1en, nærmer sig den tomme Vugge. Paa en middelaldersk Gravsten bag Koret en Ind- skrift om, at Guri Sandbu 1696 satte den over sin Mand Iver Amundssøn Gjesling. Ved Kirken to primitive Gabestokker. med dens talrige Smaahuse. Ved over Otta, som her rinder ud af det 45 km. lange 0ttaVand eller Vaagevand (85l m.). Vakker Udsigt op- over Finnas Dal med Haakenstad, Raasta(l og Lunde; mod V. Koppene og Lom-9eggen. Tilv. Klo‘nes. Paa Vandets nordlige Side tilh. i Række Gaardene Fillinsø, Lyen. ValI2jør, Kvarberg og Sandms. Siden paa samme Side Ulsanden. Ved Valleødegaarden (lO km.) tilv. Vei til Gjende, R. 24. Over Tessesamlen, hvor der gjerne hviles, og over Tessa. Denne kommer fra det fisker-ige Fje1dvand Tesse (1020 af Kong Olaf den He1lige skjænket Eieren af Garmo) og danner paa sit korte Løb flere smukke Fossefald. Disse kunne følges opover til det øverste Fa1d, Okse.fosse-n (1 T.). Paa begge Sider Fodstier, maaske den bedste langs h. Bred. 0venfra Høiden storartet Udsigt mod Fjeldene i N. Lige efter Broen de 8 Gaarde Storrvik. Siden Stigning; forbi Neset (ti1h.), paa en Tange, saa i de bratte Styrtninger af Byrebergme. hvor over Grænsen af Lom. Vakker Udsigt fremover mod Garmoko1len og Lomseggens nedre Top. Tilh. Byre og saa Hestehagen, hvor Sætervei til Tessevandet ti1v. (R. 24) og derpaa et kort Stykke frem til † Garmo, 20 km. Her er der igjen en liden Bygd, med ene Gaarde. Videre over Elven fra Vaardalen Vulu, forbi Moen og garnto Kirke (tilv.) oppe paa en Bakke Herfra ny Vei udenom Garmokolle‘n og med Udsigt over Vandet langs dette; ved Rossbakken kommer denne sammen med den gamle Veilinje og følger nu denne. Kort efter sees Lomseggens nedre Top (1535 m.’); forbi en Række Gaarde, sidst Synstad, Stamstad og Blakar med BlakarUernet (tilh.). Vakker Udsigt over 0ttas og Bøvras Dale, som her mødes. Ned til Fos-9bemet og over Bøvra, som her i Foss falder ud i OttaVandet. Tilh. Loms Kirke og Præstegaard (:38O m.). Kirken er en Stavkirke, først nævnt 127O. Nøglen i Præste- gaarden. I Middelalderen havde Kirken aabent Loft; oppe paa det i 17. Aarh. opførte Loft sees det smukke Tag og Træsøilernes oprindelige Kapitæler, Runeindskrift med Tjære fra ca. 1200. I Kirken opbevares den gamle Bygdefane. — I Lom, der er en meget tør Bygd, maa lægges Mærke til de lange Vandledninger, hvorved Markerne tilføres det nødvendige n “ *
