Rute 1.9. Blaa.flat. Lærdalsøren. .4adalselven. l2I den bøier ti1h. Dalen bredere og fladere; tilv. en Sidedal, med Okken i Baggrunden, og senere den store Gaard Rikeim med Landbrugsskole. Veien fører her under en gammel Elvevold, paa hvilken ligger Gaardene Ly3ne. Tilv. Bøaj’ossen, der forsvinder i Uren. Saa frem til T BIaa1Ifit (80 m.), l5 km.; pent Kvarter; Telefon. Bro over Elven til Bvgdeveien paa v. Bred. — Herfra nedover i bred Dal. Tilv. gaar Tønjumsdalen op. Paa Voldsbro over Elven, hen til Tanjums Kirke og I‘ærdals Præstegaard Derefter paa en gammel Elvebred, forbi nogle Gaarde og gjennem;Eri; siden længe langs E1ve, paa hvis flade h. Bred sees flere Gaarde. Skarp Sving mod N ., forbi Lærdalsørens (Hauge) Kirke til † Lærdalsøren, 11 km. L—indstrøms Hotel, særdeles godt og meget be8øgt; gjentagne Gange udvidet; stor Spisesal; 60 Vær-. med 96 Senge; reel Behandling; et af Norges første Landshoteller; Vær. Kr. l.0O—2.00, Fr. og Aft. hver l.25, Midd. 2.00. Lærdal-S“ørens Hotel, vel anbefalet; Vær. Kr. l.50, Fr. og Aft. hver 1.50, Midd. 2.00. Telegraf; Telefon; Post. Lærdalsøren (omtr. 800 lndbyggere) ligger paa en Slette ved Elvens Udløb, overalt omgivet af høie og bratte Fje1de; fra September til April sees ikke Solen. Langs ]Jærdalsflorden Vei ud til Dampskibsbryggen (1 km.) Og videre til Er-dalen, hvor Telegraflinien er ført over til Aurland. Fort- sættelse med Dampskib paa Sognefjorden, R. 38. Vognmandsforening med Priser som ved 0dnes, S. ll4. C;—= —j= Fra lien til Frydenlund. Hen-Sørum Dam skib 61Z; T. (omvendt; Ved lav Vaudstand indstil1es Darnpskibets 3 T.) for Kr. 3.oo. Nxorges Comm., R. 45Ö. Fart, ialfald ovenfor Nes. Dette besværligt Sørum-Fr-ydenl1md Skyds 52 km., omtr. f for Reisende vestenfra Landeveien —fru Kr. 1o.00. Paa Stemmerne kun faa Heste. x Hm1ejoss langs Speril1en S. 4o. Ved Hm (S. 40) Sagbrug og lidt længere nede ved I—Iens.fossen Hens Og Aadalens Træsliberier; endnu længere ned, ved Hovsfossen, 4 Sliberier, hvoraf 3 paa samme Side som Jembanen. Di1igence fra Glatveds Hotel i H(mefoss, S. 23. Fra Heri først igjennem Aadalen, paa den af skov- bevoksede Høider omgivne Aadalselv, som Vasdraget her ka1des. I Begyndelsen til begge Sider lave Bredder, med meget Skov paa begge Elvens Sider. Først passeres tilh. Hens Dampsag og derpaa tilv. de Store Gaarde Semmen, første Anløbssted. Derpaa tilh. Ytre Aadalem Kirke, hvor det store Hvalshængsle begynder. Næste Anløbssted Skollerud (tilv.) med Gaarden Hval tilh., hvorefter Bredderne antage fuld Skovnatur. Her begynder en Række Strømme; Farten gjennem disse interessant; først Hvalsstryken, et af Farvandets vanskeligste Punkter, da Strømmen beskriver et S. Her“aabner sig en Udsigt til Sperillens Dalføre, hvor Ringerudkollen sees. Tilh. Bergsundkolle‘n. Derpaa nogle ubetydelige Strømme og saa Garntangstryken, der ivakre, Venlige 0mgive1ser gaar helt opover til den følgende Strøm, Kastbraate- 8fryken, omtr. i Et med denne. Straks ovenfor ved Kjeipsfeinen en brat Bøinjng, i hvilken IØeipsteinstryken. Nævnte Sten Delemærke mellem fire af Aadalens Største Eiendomme. Saa Gjermundstryken med vakker Udsigt opover E1ven, hvorefter stanses ved Berg-8“und, hvor Bergsund- hængslet; vakkert Skovlandskab; Fjeldene noget høiere. Tyvenborgen, midt paa Høideryggen å op paa den runde Top; her helst to i mod Solmedalm. naaes fra Bergsund ad ]Fø1ge. Forskjelllge Røversagn knytte sig god Vei paa 3 T. Den sidste Opstigning til dette Fjeld, som er den sydvestl. Af- fra et trangt Gjuv; efter dette meget brat I slutning af det nedenfor omtalte Stæ-c:Uel(l. Ovenfor Bergsund ved en liden Ø et mindre Stryk, Rapalden, og derpaa Stoppestedet Flaskerud (tilv.), hvortil ogsaa roes ud fra en Plads under FZjosviken, kaldet Hagltjernbraaten (tilh.). Derpaa Stryket Kil- lingen, hvor det for Vasdragets Regu1ering er paatænkt at bygge en Dam
