120 Rute 1.9. Vindhcllen„ F Husum. Galderne. runde Lyshu1ler; saaledes meget mørk. Den har sin Støpul (l(lokke- taarn) lige ved. I Kirkens Svalgang findes flere Runeindskrifter. Paa Tagkammen læses i gjennembrudt Arbeide: I. H. S. L. An. 1738. —- Borgunds Kirke er den bedst bevarede af alle norske Trækirker i Stav- stil. Den eies at «Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring». Omgivelseme blive nu stedse mere storslagne; Lærdal er ogsaa en af de mere interessante Dale i Sogn; navnlig har den budt vore Vei- ingeniører vanskelige Opgaver. Ved Borgund passeredes før den store Bakke Vi11dhelIe11, oprindelig et ganske frygteligt Veistykke, men om- 1agt omkring 1840. Denne Vei førte i smukke S1yng11inger nedoVer, men var alligevel meget tung. Siden 1872 kjøres her paa flad ChausSée langs Elven, gjennem et trangt Pas med vældige K1ipper paa begge Sider, hvor Elven bruser i Dybet, et af de vildeste Partier paa den hele Vei, fuldstændig nede i en Afgrund. Om Vinteren er ogsaa denne Vei lidt slem med Stenras og lignende, hvorfor den gamle Vindhe11e frem- deles vedligeholdes, skjønt daarlig nok. Lønnende til Afveksling at gaa denne. Paa den nye Vei passeres først Svartegjelet med Foss; derpaa mere aabent Lænde. Tilv. .ZVesdalen, hvori Elven D l-ma kommer ned i et trangt Pas, ved Gaardene Neset og Pladsen Dy§jmetraani. StrakS efter tilv. Pladsen Grimsøini. „Saa indsnævres Passet atter i Grimsøi- gjelet, og forbi Kaalgryte.fossen til † HuSum (336 m.), l3 km. Meget “godt. Stort pent Hus; stor Spisesal; 22 Værelser, hvoraf 18 Soveværelser med 30 Senge; Midd. Kr. 2.00. Toiletteværelse for Gjennemreisende; Fiske af Ørret og Laks; Telefon. 0kken (1v33 m.) flpaa Dalens venstre Husafossen straks nedenfor Husum. Side, der sees paa ere Steder længere Fjeldvei til Aar-dal gjennem Ljøsne- nede i Dalen, bestlges herfra dalen paa 1 Dag. W Nonhaugen, paa Elvens venstre Side, Gamleveien kan spadseres ned til St. bestiges paa 6 T. op og ned. — Glimrende OlaJ“s Klemme, snæver Passage mellem store Udsigt — P Stene; interessant gammelt Veistykke. Fra Husum nedover paa Elvens h. Bred og siden paa Stenbro over paa venstre, som videre følges. Interessant Vei; først paa F1aden langs Elven, ned til den trange Foss, hvor Laksen stanser. Høist interessant, vildt Løb med svære J ættegryder. I Bugtninger ned til en gammel udgaaet Bro tilh. Tilv. den ældre Vei1inie op paa Seltaasen, medens den nyeste Vei følger Elven. Høist interessant! Et Sted for Studium af den norske Veibygnings Historie! Den middelalderske Vei, de ældste Galder med bratte Bakker og svindlende Broer, ligger paa h. Side af E1ven, meget høit oppe, kun delvis synlige. Nedenfor denne, dog ogsaa høit over Elven, ligger en nyere Omlægning, fra omtr. l800, indtil den naar den lille Tværelv, som tilh. kommer ned fra ]Jjøsnedalen. Den ældste Vei gik over denne høit oppe, den nyere noksaa langt nede. Siden forenes de to Linier og gaa i Smaabakker langs LærdalSelven. Det var disse to Veie. der vare berygtede Som Galderne. Oppe tilv. gaar den omtr. 1840 af Kaptein Finne anlagte Vei over Seltaasen, der 1877 af1østes af en ny, nede i Dalen langs E1ven, under overhængende lKlipper og Stene, mørk og vild, men høist interessant. Da denne om Vinteren ikke altid er ganske sikker, vedligeholdes fremdeles Veien over Aasen. Den nyeste Vei synker jævnt langs Elven til Seltun, hvor den paa Seltun Bro gaar over Elven og videre paa dennes h. Side ned- 0Vel’. StorartetI Ruiner af Fjeldet fylde Da1bunden. Elven fosser over og mellem de svære Stene. Forbi Bjørkum og Hønjum til Elven Jutla, som tilh. kommer nedi Foss. Oppe i Fjeldet tilh. under Norenose et Natur- spil, en Sten, kaldet Gyger-en, der viser sig i forskjellige Skikkelser, bl. A. som en Ugle. Det er en af St. Olaf forstenet Gyger (e11er J utu1?), som kastede Stene efter ham, da han kom for at kristne Dalen. Dalen gjør derpaa en Sving tilv.; fører gjennem et trangt Pas og ud i et mere aabent Parti, hvor
