100 Rute ]6. Gol.“ Kleven Fausko. VBjøberg. høitliggende Fjeldgaard, Gmnke, at have sat over E1ven. I Helef-jorden er der nu af den norske Tur-is1forening anskaffet Baad i begge Ender. Fra Fjordens nord- vestl. Ende, ved Sæteren Vassenden, ned til Grimlaheim, S. 118. Over Fjeldet omtr. -15 km. Ö. Ogsaa længere nede, ved Kleppe- b(1.kken ovenfor Robroen.. Kjørevei til Ro- sa-teren ved Tis1eimvandet, 3 T.s Kjøretur. Over Vandet til Langesæteren, Ij1 T.; her Sun(teimsæteren at anbefale, 15 Min op fra Stranden. Videre Kjørevei (kjøres paa 3—4 T.). Herfra til Tyrisholt (omtr. 1 T.), ogsaa stor Sætergrend, Udsigt mod Har- dangerjøkelen, Hallingskarvet og Skogs- hom. Videre nær (11jɔ T.) Brattaasen (som man ikke gaar o(pom) til (2 T.) Fjeldsæteren,— smuk Udsigt mo V. og N. mod Gjel1edalstin- derne, Torfinnstind, Kalvaahøgda, Besshø, Nautgarstind. Fra Fjeldsæteren ned til Strandef-jordens øvre-Ende, ved Gaardene Sundeim og Steinde, hvor Bro over Elven, paa 2 T. Paa Steinde kan overnattes. Derfra til Fagernes omtr. 11 km. (S. 116). Turen i det Hele tiltalende. Om en Forbindelse af denne Rute med Fosseimsæteren se S. 116. Ruten meget at anbefale. Smlgn. 2. Fra Viko over en Mo op til Hesla Bro (2 km.), hvor tilh., paa Hemsils venstre l3red, Kjørevei til .4asgaardene og Brautemo (S. 99). Hovedveien fører over Hemsil, som her danner en Foss og forener sig med Hovedelven (S. 101). Vei til Aa1 tilv. Hovedveien fører tilh. i smukke Slyng opover Golsbakkerne (en Fodgjænger kan gaa lige op den gamle Vei) og langs Hemsi1, som gaar ned i en dyb, trang l(1øIt; tilh. Skogshorn, et af Dalens mærkeligste Fjelde (l726 m.). Meget vakkert Pas; den hele Tid lidt Stigning. Senere paa Robroen over Hemsil (Kleppebakken op tilh.) og langs Elven, i stedse mere ensformige Om- givelser, til † Kleven, 16 km. Adgang til Jagt og Fiskeri. Herfra ensformig Vei nær Hemsil; senere tilv. Hov-n.fossen (i Forsommeren pragtfuld), som falder ned fra Veslehornet, der veksler i interessante Former. Forbi Hemsedal Kirke; over Trøimselven og 5 km. forbi en Række Gaarde nær Elven op til ’ † Fausk0, 2l km.; 0megnen vakker; Fiskeret til Gaarden. Mod N. GrørIdalen tilh. op i FjeIdet; tilv. Mørkedalen. Mellem disse en iso- leret, ganske vakker Ko1, Karistølberget. Over-gang til Vass, se nedenfor. Veien fortsættes over Grømløla gjennem Mørkedalen. Et Stykke ovenfor Fausko, tilv. lige ved Veien, i l:lemsil den vakre, men ikke meget høie Rjukande“foss, hvorhen Stier anlagt af den norske Turistforening; kort, men 1ønnende Afstikker Videre forbi Dalens øverste Gaarde (ti1h.); i Ryggen det imponerende Skogshorn. Tilvï kommer Lauvdøla ned. Siden ny Vei, der et Par Gange gaar over Elven og derefter stiger opover i den lange Dal, til † Bjøberg“, 20 km., god Fjeldstue, med særskilt Bygning for Rei- sende og faste Sommergjæster (lO13 m.); Eier: Knut Bjøberg. (Fra Bjøberg til Fausko betale-s for 30 km. og til Breistø1en for 22 km.; fra Fausko til Bjøberg sædvanlig Taxt.) — Fjeldveie til Valdres. Fra det neden- for omtalte Eldrevand over tilNystuen (S.1 18), 1 D. Ogsaa fra Fausko Overgang (længere) gjennem Grøndalen forbi Fossegratjem og Ljøtebotteggene. BJøberg1mten (1753 m.) byder glimrende Ud i . O 2 T. 8 D . Ig§aldveI til Aal. Fra Bjøberg mod S. over je1det og ned i Bygden Vass,— derfra over til Hol, skarp Marsch gjennem mad- løse Bygder; se ovenfor. Fra Bjøberg forbi en Række Sætre jævnt opover omtr. 7 km. indtil Sti“ftsdelet, en muret Støtte paa Eldrehaugen, en mægtig Grushaug, en Lavning fra Istidens Moræner, Vandskille mellem Dramsfjorden og Sognefjorden. Derefter første Sognesæter og paa fladere Vei fremover,. med brat Fjeldvæg tilv., langs Eldrevandet (tilh.), med Udsigt op imod Jukeleggen (1917 m.), sen af Sulefinds nærmeste N aboer. Efter Vandet (1O km. fra Bjøberg) Veiens Høidepunkt (1l5ö m.), hvorpaa passeres en Bro, Dr-aughellerbroen, hvor der tilv., lige under Veien, er et gammelt «Herberge» for veifarende Folk og J ægere. Ti1h. Draughellersæferen. Videre til den lille Fje]dstue
