Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/137

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Rute 16. Buvasbrenna. Roffshus. Viko. Tisleimvan(let. 99 m.). Her sees opover Da1en, lige til de høitliggende Gaarde, Ru8t og Stake. ’l’ilv. kommer RukkedaIs— eller Neselven ned. Om Buva8brenna se nedenfor! — Botur paa Elven. l3ønderne passerede tidligere ofte E1ven fra Nes til Gulsvlk uden at hindres af dennes smaa Fossefa1d og St:ryk. Med øvede Folk var denne Fart interessant og uden synderlig Risiko. Især var det første og største Stryk ved Sæm-e fornøieligt. Derefter følger Sodom- st‘r:11ket, Gislerudkværken, Tolle1)srud‘stryket, Aavestrudstryket og Gulsv-tksbryket. Saalænge der kun var den gamle Vei var det al- mindeligt at føre Varer paa denne Maade. Da for Bønderne ogsaa ovenom Beia og ned i Rukkedale‘n og kom paa den Maade fra eller til Nes. Nu dør Kunsten efterhaanden ud. Fjeldvel tll Numedal, S. 51. Først Kjørevei langs Rukkedalselven til Buvandet, 20 km. Paa denne Vei passeres flere Vande med Udklækningsapparater og Fiske- parker. Ved Buvandet Buusbrenna (Vært: Knut Lian), anbefalet som godt Som- I—’Jeldvele tll Valdres føre paa dere Steder, saavel nedenfor som ovenfor Nes, mod ø., over Fjeldvidderne. I Regelen nfiaesFp-o;,1åt giver (paa 1 D. til Hedalen, Bagn e er e un . I—’jeldvel tll Aadalsn. Fra Nes over Elven og forbi Toengaa1—dens videre indover Aase-n; forbi mange smaa Fjeldvand; af og til Udsigt over de omliggende Snef;;.=elde. 11 km. indover Fjeldet findes langs eien Sæt1e. Nattekvarter bør dog først tages paa en af de ved Stron liggende Sætre (omu“. midtveis). Fra Stron over Heste- sæteren og MupedaIen ned til Iøanstad ved Hedalen-S Kirke hvorfra kan tages forskjel- gge Veie. Enten over Aasen, ti BegndaIens rke, S. 123, ved Hovedveien fraSørum til Garthus, — eller nedover Dalføret. 22 km., til Nes og Granum, S. 122. Veien over selve Fjeldet (omtr. 44 km.) kan tilbage- 1ægges paa 1 D. af en øvet Fodgjænger. mer-opholdssted. Videre god, kjørbar Sæ- terve til Tunhovd i Numedal„ S. Ö1. W Fra Nes opover Dalen, som her er smalere og mindre bebygget; i Midten den brede E1v; Fjeldsiderne mest bevoksede med Gran; smaa- bakket langt opover, med Udsigt mod Dalens store Sving ved Haftun. Paa venstre E1vebred .Rud. Siden forbi Smed8gaa9—den (21l m.), mellem vakre Birke (tilv.). Derfra opover til Dokka, som i Foss falder ned paa en med flere Smaahuse bebygget Slette, hvorefter Veien stiger og, ind- sprængt i Fjeldet, gaar høit over Elven, som her løber i Fosser og Stryk. Siden ned til denne og paa Svenkerud Bro (9 km.) over paa v. Bred, hvor Veikulj)eldet tilh. Langt oppe over en Bæk i tre Grene, medens tilv. den vakre Udsigt mod Gols Hovedbygd, Golsreppen, med Kirken i Midten, aabner sig. Her ligge flere Pladser. Straks efter Gaardene Ho“ftun (217 m.) paa en Slette og saa Haýen. Derpaa over en anden Bæk og i Skov rundt Dalførets skarpe Sving; for et Øieblik sees mod V. Hallingskarvet. Paa h. Bred Gaardens Nøreim. Straks efter tilh. i vakre 0mgive1ser Rolfshus (Eier: Landhandler Berg; meget godt og hyggeligt; vakker Beliggenhed; Bad; Teleton; pent 0pholdssted for længere Tid), med Udsigt mod Veikul, og lidt længere frem † Vilt0, 20 km. Godt Kvarter. Fjeldvele tll Valdres føre fra Viko eller Rolfshus over Vidderne; mere lønnende end længere nede. Alm. 16 T. fra Dal til Dal. Paa Fjeldvidden Udsigt til alle Sider, bl. A. ogsaa til Jotunfjeldene, som i Re- gelen vise sig i en lang Kjæde. . 1. Over Ru.st og Stake oparbeidet Kjøre- vei forbi Brautemo; 1j: T. længere frem, ved Sætrene Kamben, gaar tilh. Kjørevei til Møne, S. 116. Videre til Sanderstelen, S. 115. 2. Der kan ogsaa fra Veiskil1et ved .Ka-mben tages ti1v., forbi en Række Sæm-e fladt henover Vidden. Fra Veiskil1et paa 1IZɔ T. til det store, fisker-ige Vand Tisleim- vandet (8v0 m., l2 km. langtk i hvis syd- østl. Ende den gode Sæter set; Eier: P. Narum; 2—3 T. fra Sanderstølen; 24 Væ- “re1ser, så Senge; tr1veligt Sted; Fiskeri og Jagt; venlige Folk; Skyds. Kjøreveien ender her.“ Herfra kan sættes over Fis- leima (A(1bjør(1), som rinder ud af Vandet, Om Vei til .4al, Hol m. m. S. 101. til Næ-stedokken. Derfra Sti over Furuset og Gauklien; senere Kjærrevei til Sæteren (11jɔ T.) Bratt(m.sm og derpaa efter Ö. Ogsaa kan roes opover Tisleimvandet, hvortil store Sætervidder grænse op; Udsigt mod Skogshorn,— paa Vi T. til Lange- sæteren, og derpaa efter Ö. Lønnende Tur. En før mere benyttet Rute gik over Gjøtasæterm og Stein-sæteren til den høit- liggende Gaard Brenna og saa til øl-sjøen S. ll5. 3. Chausséen forlades ved Ulsaaker, lidt nedenfor Hemsedals Kirke; herfra Kjørevei 1først et Stykke af den gamle Postve1) til Lakket (8v6 m.) ved Tistetm- vandets øvre, nordvestl. Ende, omtr. 14 km.; mage1ig Stigning; Skogshorn tager sig godt ud. Videre til Fosseimsæteren (S. 1l6) eller ned til Langesæteren og derpaa efter 5. 4. Fra Ulsaaker ogsaa over det store Fjeldvand Helejjjorden, efter ved en anden