Rute ]5. Vær-ingsvandene. Meien. Bleskestadmoen. Suleskar. 93 skal passeres. Før dette naaes, V1paa Sti langs Breivikvandet. lkke tilh. ! yde1ig Sti straks bortenfor selve Gaardenl Første Sæter, Nystøl (for1adt) (1Ö Min.). Atter en Støl, Nystøl. Sti nu opover mere mod N. op iSkaret. Langs Fiskebækken til Fiskebæk- sæteren (bare Grundmur igjen). Herifra sees atter et lidet Skar, Vær-ingsskaret. Toppene KuZten og Fiskebæksnuten sees begge i Ø. (1IZɔ T.). Stien fra Fiskebæk- sæteren og til Væringsska1—et utydelig. Her sees heimre Værtngsvand, hvor Hertugs- stolen (denne sees lidt senere). Nedover paa Traak til Vandets østre Ende og saa nedre Væringsstølen (2 T. fra Breivik). I Retningen, lige ved Sæteren, en ganske liden Høide. I denne en liden Sænkning. Op til den. Utydelig Sti. Heroppe lidet Tjern. Ned til Kloppen over Elven mellem nedre Vær-ingsstolen. (Her Vei paa Amts- kartet gal I) Stien fremdeles daarlig. Der holdes iNV. til en Bæk eller et Bækkeleie paa Skurejjeldets Side. Stien atter tydelig, dels paa den ene, dels paa den anden Side af Bækkeleiet. Nu mere opover; snart Mileski1’tet (1 Mil er gaaet), en Fordybning i Høidedraget. Hid op har Retningen fra Væringsstølen været VNV. Det andet, vestre Vært svand,sees. Dettes søndre Side passeres. gi-aakket bra. I Fje1dmassen ‘t1lv. et Skar ved Vandets Begyndelse Ikke gi did, men op i en Fordybning i samme øideryg ved Midten af Vandet Varderne begynde. Nogle enkelte ogsaa langs Van- det. I Skaret er Retningen V.—VNV. Fod- stien af og til utydelig. Snart holdes N V., og man er paa lIelen. Varderne fremdeles gode. Nogle Smaavande pas- seres. Det høieste Punkt omtr. 1200 m. (5 T. fra Breivik, halvveis). Udsigten i VSV. ensformig med Fjeld og Vand. Nede 1 en Dalgryde sees et Vand. Ikke derned, men mere mod N ., paa v. Side af en liden l(ol, i samme Høide som før. ’l’raak og Varder borte en kort Stund. Retning NNV. Paa Marschen til det Sted, hvor Nedst1gnlng fra Høifjeldsplateauet begynder, sees Sess- nuten. Haukelifjeldene og Gausta. Om- sider vise Varderne sig lidt tilh. for en smal Fjeldkløft. Denne Kløjt maa flndes, ellers ulændt og vanskeligt at komme frem. Varderne staa tiJh. for Kløften2 Sne i denne 25. Juli 1891 og som oftest de fleste Somre. Det bærer brat nedover Snefonner og glatte Fjeldet. Varder tydelige Langt nede øines flade Strækning-er, hvor Stølen Klauvskja?lmoen (‘?). Lidt før denne naaes 2 Mil (6“4g T. fra Breivik). Sæteren ligger paa en 1ade. Et Stykke herfra en Elv, der hoppes (her 3 Fjerdinger til B1eskestad), og paa en liden Høide og langs Elven ( og ikke nede ved den). Sti tydelig ipaa Fjeld og saa paa Myrer, hvor den et l det Stykke er utydelig. Her styres mod Sæ- teren, Bleskestadmoen, hvor der er opført en Tur-isthytte af Stavanger Turistforening. Paa samme Flade nedover til en Kulp l Aaen; langs denne paa en liden Kol, og saa over Elven. Stien utyde1ig; lidt ti1h. for paa Bro at passere Elven. Det er den samme Elv, der falder ud i Sulda1svandet ved Roaldkvam. Nu paa en Sti, der er aldeles stor-artet, en Maristi No. 2. Ret nede skum- mer og fraader Elven; opover aldeles brat W I med udoverhængende Smaabuske. Stien er af og til saa smal, at blot een Fod faar Fæste. Bare denne Sti med dens vakre ()mgivelser opveier Fjeldvandrerens An- strængelser fra Breivik til Suldal Stien svinger lidt efter bort fra Aaen, Omglvel- serne blive mindre vilde og mindre vakre, og det gaar paa Svaberg til Rasmu.sløa. L dt efter forbi Kvas‘myrløa,— Elven tabes af Syne, og Dalen med dyrkede Marker ligger foran. Atter en Løe og gjennem Furumo. Elven sees igjen. Det sidste Stykke til Bteskestad er brat (over 9 T. fra Breivik). Tages Hest fra Breivik, passeres selv- følgelig ikke Stien, og derved sees ikke det vakreste Parti af hele Veien. Rideveien undgaar Stien og er ogsaa længer-e. Fra Bleskestad tydelig Vei; paa Bro over en Elv. gjennem nog e Furumoer og til Roald- k1—am, hvor Baad faaes til Hotellerne paa Nestlaten. Føreren ror og skaffer Baad over Vandet for sin Førerbetaling. Vandet kan undertiden blæse stygt æt For-sigtig. hvor en strid Elv falder u i VandetI Smlgn. R. 33. FJeldvel til 0lestad iSaldal. Fra det vakre Bo-mand (630 m., l4 km.), ved Fjeld- gaarden Bratteli, i dettes vestre Ende. Ual- mindelig brat Opstigning 4Ijɔ T. til Skre(l- helleren, med et 1Herberge-. Længere frem tarvelig Stenbod ved Storaaen. Der- paa til Gras(ta1en, saa ret i V.. opover et brat Skar og under Saata eller Grundevas- nuten, der kan bestiges paa et Par Timer, og hvorfra vid Udsigt. Nedstig-ning — med udmærket vakker Udsigt — over Grundevas- sæteren til Ketilstad. Saa kun 3—4 km. til øiestad ved Suldalsvandet tgodt Kvarter). 8 km. fra dettes Sydende. Fra Bratteli til Øiestad 15—16 T. Enkelte Elve maa vades. I—’Jsldvel til Krokvasdalen i Suldal. Fra Vatndat(m (S. 92). Paa Veien derop fra Byklum tages under Kvervtjemsnuten (1412 m.— op iLien tilv. Ved VatnedaZsvandet vades Urelven. Er dette umu1igt, maa der tændes og et Baal som Signal. Der er ogsaa an re slemme Elve at vade. Paa Sæm-ene ikke altid Folk. Fra Vatndalen omtr. så km. til Krokvasdalen i Suldal; helt frem til Suldal skal være 45 km. FJeldvel til JøsenfJ0rden (Hjelme1and i Ryfylke), omtr. 60 km. Fører uundværlig. UdgangsJ)unkt Bratteli; høit tilveirs. Fjel vel til Lysefjorden; meget tung. Fører, bl. A. af Hensyn til de EIve, som passeres, aldeles uundværlig Fra Rysse- stad (S. 91) op til den høitliggende Brekke- støl, 17 km. Paa Veien videre frem over- nattes i et elendigt Læger ved Mon“sjøe11.. Senere iBaad over Kvina (umulig at vade). ved Haahelle1—en (658 m.); til Suleskar i Siredalen (630 m.). Hertil lang Dagsmarseh. Veien opvardet til Suleskar. Ved Gaarden Aadneram forlades igjen denne Dal. og videre mod V.; Sireaaen passeres i Baad. Derefter paa Fjeldet, frem til Lysebrekkeme, hvor meget brat Nedstigning til Lysefjor- den. Her Anledning til at bruge Ordet 1stupbrat-. Fje1dformationerne aldeles mærke1ige, — vilde og forrevne. Ned til Lyse ved inderste Bund af Lysejjor(Iea, R. 29. Mellem de omliggende Fjelde er
