94 Rute 15. Bjørneoandene.— ]Øønnir1gsvik. Fyresvandet. Dalen. Lysekammea (1423 m.) det høieste, noget i N. for Lysefjordens Bund. Fjeldvei til M0 i Telemarken, omtr. 30 km., udgaar fra Ret-dalen ved Hoslemo langs Re-rdøla og kommer ned i Botnedalen (S. v2). I“’Jeldvei til Dalen i Telemarken. Her bør forhøres paa Viken om, hvor Baadene ligge. Fra Flateland (S. 9l) opad i Skov. To Gange over en Bæk og saa til (1Z2 T.) Rygnestad, med Bur fra Slutningen af 16. Aarh., opført af 1Vonde Aasmund». (Entré Ö0 Øret I) Ligger lunt i en Dalkjede1 paa en Terrasse. l so Min. stærkt op, flere Slyng, med vakker Udsigt mod Fjeldene i V. for Sætersdalen, og siden mere jævnt iSkov. Stedse vakrere Udsigt mod Fjeldene og ned iDalen. (1 T. 2o Min.) K1øvvei fra venstre Side. Siden over Veiaaen og til (1 T. 45 Min.) en Sidesti tilv. Paa denne i å Min. til Veiaagjnvet, et Stup paa 230 m. ned i et Kjedelgjuv med vak- ker Foss, lidt a la Rjukan, og Udsigt ned iDalen. Siden Udsigt ned tilv. (2 T. 40 Min.) Sted, hvor Stien deler sig. Her tilh. hen til Lisle .Bjømevand, hvor Baad findes. Med denne roes over Vandet, derefter paa Elvens venstre Bred (Elven tilv.) op til Store Bjørnevand, hvor ligeledes findes Baad. Med denne roes op over Vandet, siden tilh. og over til den omtr. midt paa Vandet liggende, af Christiansand og 0megns Turistforening anlagte Turist- station, (41Zɔ T.) BJernevassl1ytten. Sengeplads for l4 Reisende; eget Rum for Damer. Seng Kr. 1.00, Fr. 0.Öo, Midd. 1.60, Aft. 0.5o -1.50; pr. Døgn Fortæring 3.00. Betjening tilstede fra St. Hans Tid til 8. Septbr. Naar Baaden ikke findes, da ved (2 T. 40 Min.) Veidelet efter Veiaagjuvet tilv. og over E1ven. Saa ned til Vaarstølen Sti-ondi ved Lisle Bjørnevand. Langs dette til Slettestøten og saa tilv. forbi Vaarstølen Fikkjan. Tilh. sees her den isolerede Top Lauvaasen, der staar lige op af Store Bjørnevand. Her tages tilv. for denne Top (NB. ikke ti1h.). Saa over en Ryg ned til Grytestølen ved en Bugt af Store Bjømevand, som nu følges til Turisthytten. Det gaar ikke an at følge det første Parti af Stranden før Grytestø1en, hvor Vandet har store Bugter, med bratte Bredder. n Fra Turiststationen roes over Vandet mod Ø. til (å1Z; T.) Osen, hvor Dalen lukkes mod Ø. af en fremspringende lav Ryg, paa hvis Sydside stærk Sti gjennem et lavt Skar, bevokset med Birkeskov. Her Høi- den; ved Skjulsbækken Grænsen mellem Nedenes og Bratsberg Amter. Denne Bæk kommer ned tilh. og deler sig i to Arme, af hvilke den ene rinder til Sætersdalen, den anden til Nidelven i Telemarken. Snart øines I(3ønningsvikvandet, ihvis vest- lige Ende (6 T.) Kjønningsuik Sæter, den første i Telemarken. Fra denne i 1 T. østover gjennem trang Dal langs det første Høn- ningsvikvand (tilh.). Godt at gaa. Af Øst- enden løber Elven ud, og saa nogle Meter ned i et andet Vand af samme Navn, der passer-esi Ve T., hvorpaa atter et tredie af samme Navn, som ogsaa passeres i W T., hvorpaa Dalen ender. Her sees ud over åadere, for det Meste skovbevoksede e er. Ud paa (7Ifa T.) Fladen, med Støler tilv. T1lbage sees her en vakker Halv- cirkus, hvori det netop passerede Skar er det dybeste Indsnit. Snart ud paa den flade Strid-smo, hvor en Bæk passeres; saa tilh. noget opad og atter ned til Elven. Paa Bro over denne. A.mtskartet aldeles urigtigt. I V. en Kjæde af vakre Fjelde, mellem hvilke længst mod N. den nylig passerede Dal. Elven nu tilv. Veien fje1;ner sig noget fra denne. 1Z: T. fra Str1dsmo hoppes en Bæk, hvorpaa fort- sættes langs (7ðf4 T.) Fyresvandet (Amtskartets Bord- sjøvand 2), en temmelig stor Indsø, omgiven af lave Aaser. Mod N. Ur-dnosi og andre høie Fjelde i Mo og Vinje; det nærmeste Landskab fladt, ofte karakterløst. Ogsaa her uddøende Furuskov i Kamp med Birken. Landskabet minder om Cappelens Malerier. Langs Vandet til (9XZx T.) østenden, hvor store Myrer tilh. vakker Natur. Videre frem gjennem Dalen i samme Retning, fra V. mod Ø. Udsigten vestover meget smuk; ret tilbage det Skar, hvorigjennem Veien fra Flateland fører. Efter 1Zɔ T.s Gang mere tilh., og for sidste Gang sees før omtalte Skar. Tilh. for Veien 10—12 Stene, hvorunder de Mænd skulle være begravne, som faldt i en Grænsekamp mellem Sæbygger og Aust- mænd. Saa ind i en liden Dal. Skari samme Retning, hvori sidst er slaaet ind. Kort efter en for det Meste tom Støl; videre l samme Retning; gjennem Gran- skov nedover. Udsigten aabner sig mod et lidet Vand og bag dette en Top som en afskaaren Kegle. Forbi Gottestølen,— saa ned til Værk-selven,W som tilv. kommer fra Fyr-svandet, og som følges til (101Z2 T.) Sæbyggjabroen over den dybe og rivende Elv. V1dere paa Elvens anden Side i samme Retning som før; mod Ø. den før omtalte Kegle og en anden Top. Her fortsættes gjennem mørk Granskov paa E1vens Nordside, opover en lav Høide, saa atter nedover. Ve1en, som en Stund fører langs en liden Bæk, ensformig. Til- sidst nedover mod første Gaard i Tele- marken, p “ (12ÛZ2 T.) Grimedalen, med ganske gode Huse. Til denne over en liden Elv, hvor- over en Bro. Videre grei Vei im T. ned- over fra Gaarden med herlig Udsigt mod de bratte Fj elde paa Nordsiden paa Bandak, indtil den nye Vei fra Skajsaa naaes, et aldeles storartet Arbeide Allerede før denne sees paa Nordsiden af Bandak Eidsbm-i()bygden og dens Kirke. Paa Veiens Slyng-n nger langsomt nedover mod Bandak, under Skuet af dette Vands mægtige Om- givelser. Senere sees Tokkes Dalføre og den Dal, hvori den gamle Vei gaar op til Ma Ned i Dalbunden ved det vakkert bebyggede Aasland, hvorfra ned paa Chaus- séen, som følges tilh. nedover mod Ban- dak; over Tokke og frem til (1Ö T.) Hat-al Dalen, S. 72. Fra (12IfÐ T.) Grimedalen kan ogsaa tages tilh. efter Elven og saa lidt opad— atter ned 1 bredere 1)ɔ.11:jc(1c1 m (1a ‘1*.) den første Gaard.
