88 Rute ]5. Strai. Mosby. Vigeland. Grovene. ligesom Befo1kningen i vore øvrige Dale, Økse. Sværdet er rimeligvis kommet i Brug senere Tilsidst hørte Sværdet alene til Brudgomsdragten; i Bryllupslaget hug Brudgommen i den store “Gøie» (hvorom nedenfor;, forat man af Mærkernei denne kunde sammenligne hans og hans For- fædres Styrke. Øksen og Øksehammeren brugtes tilsidst ved festlige Anledninger som Spadserstav. Men det siger sig selv. at deri Drikkelagene nok kunde vanke blodige Pander. Af de Knive“og Remme, der benyttedes ved Bæltespændingen, kan nu kun i Musæeme findes Exemplarer, og selv disse, som nu ere meget sjeldne, skrive sig vistnok ikke herfra; men fra Telemarken. Derimod benyttedes paa begge Steder de saakaldte Tvis irer, hvori man puttede to Knive eller Kniv og Gaffel, og som hang i et eiendommeligt Bælte (Knappe- bælte, Maabælte, R—ingbælte, Stiv-ebælte), heller ikke særeget for Sætersdalen. Beboelseshusene ere i Regelen ikke ældre end 18. Aarh. og frembyde ikke meget, som særlig falderi Øinene; derhe- nyttes gjerne kun om Vinteren, medens hele Familien om Sommeren flytter ind i Ildhuset, der fremdeles bevarer de gamle Former og ansees for at være en sund Sommerbolig. Nu er neppe noget Ildhus ældre end 1650; men de ældste ere dog nøiagtige Typer paa Dalens gamle Huse. I Valle er der et ombygget Hus“ fra 1594. Valle i Sætersdalen. I selve Dalen er der kun levnet ganske faa ældre Bygninger. Aren midt paa Gulvet under Røghullet I Taget, ofte forsynet med «brugdet SessÞ (Sæde med Rygstød). IHjørnerne de gam- meldagse Sengesteder og paa Sider-ne Krakker med og uden Rygstød. Paa Stuer- nes ene Tværvæg er den store, ofte ud- skaarne Gøie anbragt, en mægtig Sving- stans-, hvori Kjedlen hænges over Aren. Sætrene tarvelige. ofte elendige. Sætersdalen eierisine Stev en rig Skat af Folkepoesi. — Her findes ogsaa Levninger af For-tidens Overtro; om ogsaa de Træ- billeder, som Sæbyggen endnu i 18. Aarh. hemmelig ti1bad, nu ere tilintetgjorte, er Troen paa Tussemes Magt ikke uddød hos hele den ældre Slægt. Her træffes dem, som af Frygt for «Skrømt» nødig ville færdes ude efter Solens Nedgang. Men den yngre Slægt har vist sig modtagelig for Oplysning og ikke været ræd for at bryde med den slette Del af Arven fra Fædrene. Sætersdø1en er venlig og snil, og kun, naar han er fuId, viser der sig nu Træk af den gamle Vildskab. Eiendom- melig er den lange Haarlok, “Spiren», der hænger ned i Panden. Om den viklede Slaaskjæmpeme før i Tiden sin Finger, naar de forsøgte at trykke hverandres Øine ud. Christiansund-Byglandsjjord, 78 km. i 31Z2 T.; for II. Kr. 3.90, III. Kr. 2.ä0. Paa Bygdø (S. 1v) er gjenreist et Ildhus fra t Fra ()hristiansand (S. i84) med J ernbanen fra Stationen i VeStl’e Strandgade over Grimsmoen, forbi Krossen. Saa gjennem en af lave Aaser omgiven Da1, med vakker Trævækst, Naa1e— og Løvtræer, forbi Gaarden Dalene (tilv.). Uden at overskride nogen Høide frem til Øvre Strai og ind i Tor-ridalselvens Dalføre, til (7 km.) Kvernvolden ved Strai. Derfra langs Elven og gjennem to Tnnne1er til (10 km.) Mosby, i stor Grend paa en F1ade ved E1ven. Høiebækken driver Høie Spinderi, Væveri og Møl1ebrug. Vakker Udsigt nedover Torridalselven. 0pover langs denne. Tilh. vakker Landeveisbro(; saa paa Kvar-Stein Bro over Elven. Tunnel. Glimrende Udsigt opover Da1en, mod Vigela‘nds.fossen. Høit over Elven i svære Sprængninger; 2 Tunne1er; bort fra E1ven og gjennem trang K1øft ud paa en liden Flade med Furumo til (15 km.) Venmsla, hvor E1ven ved Vigeland danner de vakre Fa1d, Vigelands- fossen og Hundsfossen v(Helvedesjossen) med Fabriker; a1m. Maal for Udflugter fra Christiansand. Vakker Udsigt til Elven og FosSene. Siden nær Hunds.fossen. Tunnel. I Skov opover mod Vennesla Kirke, hvis Spir sees ti1v., frem til Elven og langs denne til (20 km.) G—rovene (S. 85). W Vei til Ve?usdal; 40—km. ? Ingen Skyds— gaar, og videre forbi Vegusdal Kirke paa pligt. Ti1h. nd 1 et S1dedalføre og over Engeslan(l til † Vegusdal i Ruten Arenda1 Aamdalsvadet (8 km.) og til den vidt for— —Evje, S. 83. grenede Indsø Ogge, i vis Nærhed Veien Ovenfor Grovene over en Elv, der kommer fra h. Side; saa et Stykke paa v. Bred af TorridalselVen og over —paa dennes h. Bred, hvor Banens vakreste og interessanteste Parti begynder. Jernbanen ligger her i den bratte Fjeldvæg i trang Da1 langs Elven, som danner det ene vakre Stryk efter det andet. Efter Broen først lidt bort fra Elven, og siden langs Strykene. Skarp Sving; længere Tunnel. E1ven siden mere ro1ig; Saa stort Stryk og derpaa (28 km.) Røiknes (]02—m.), hvor tilv. en Elv kommer ned fra Langevandet. Siden store Krumninger efter Elven, som
