Rute 14. þ7ndrengsheien. — Rufe lå Sætersdalen. 87 nedover forbi flere Gaarde, indtil en (8 T.) Numedal Hovedkirke og Præste- vei, der fører over fra Elvens v. 1de. gaard, tæt ved Nisser, hvor Dampskibet Allerede forinden har 1 nogen Tid Vandet har Anløbssted (S. v3). Vakkert; tilh. været seet, hvilket under den videre Ned— bag Kirken den spidse Skaranut. stigning tager sig vakkert ud. Strømbe— Vik Nissedal, 37 km. Fra Bø nedenom Kirken (tilv.) og saa efter Elven ind i dennes trange, rigt skovbevoksede Kløft. Senere udvides Dalen mere; i dens flade Bund flere Gaarde, derib1. Lone. [Fjeldovergang til BB)î(]3tff ved Flaavandet S. 71.] Der stiges langs Elven (tilv.) over en større, flødbar Tværelv, hvorpaa stor Svingning med Dalen mod V. Vakkert Skue nedover Dalen; vedvarende Stigning; vakker Trævækst. Over Elven, som videre haves tilh. Her passeres en Række af smaa Dalkjed1er. Tilh. paa Elvens anden Side Dale (15 km.) og oppe paa Høiden tilv. Traae. Siden i trang Kløft opad til øverste Gaard, G—juve, og derfra i vakker, romantisk Da1, hvor Veien i store S1yng fører opad i et Skar, op paa Findrengsheien. Den synker noget i den af bratte Fjelde om- givne Kaldal og fører i Nærheden af Kalvandet (tilv.), med Udsigt til Fjeldene i V. for Nisser. Ti1sidst langs Kalvandet og saa rask nedover langs Elven; Udsigt over Nisser; gjennem Skov ned til Gaarden Sfeane, tæt ved Drang, en Arm af Vandet, og saa 6 km. tilh. til † Strand, S. 7:3.
1;
1 5. 8ætersdalen. Chr:Lstiamand-—Byktuxn, l84 km., kan med de nuværende Befordringsm1dler ti1bagelægåes i 2 Dagsreiser, men bør dog helst eles i 3. Statlonerne 1 senere Ti betydelig forbedrede, saa ingen Rei- sende af det Hensyn bør lade sig afho1de. Christiansands Tur1stforen1ng har her ud- rettet meget, navnlig ved at skaffe ordent- lige Kvarterer indover de store Heier, med deres rige F1skevande. g Ruten “ennem dette Dalføre kan alene af Fo ’ængere sættes l Forbindelse med andre, a det ligger noget afsides og derikke derfra fører o8arbe1dede Veie til andre Hoveddalfører. ver Fjeldene kan derimod Veien lægges til Suldal, Ryfylkes Fjorde, Kvinesdalen, Sireda1en og flere af Telemarkens Dale. og her er efter aanden sørget for noget bedre Fr-emkomst. Sætersdalen gjennemstrømmes af ()tter- daen eller Tor-Pidalselven (250 km. lang; Nedslagsd1strikt 2660 km.C). Af dennes Dalføre er det dog kun de øverste 148 km., der høre til den egentlige Sætersdal, Her- rederne Valle og BVi(gland. I sit nedre Løb gjennemstrømmer orr1dalselven øv‘rebø og ()ádemes; men 1 disse Her-reder bor Be- folkningen tildels langt fra Elven. Ibe- regnet Chr1st1ansand faar det samlede Dalføre vel 2Ö,o00 Indb. — ll3 km. fra sit Udløb danner 0tteraaen Aaraksf’1orden der staar i Forbindelse med en Række andre (t1ls. 35 km.), og længere nede Kllef3orden. Nedenfor disse Vande ophører den egentlige Dalkarakter, og Landskabet bliver her et lidet udpræget, lavt Fjeldland. Dalføret har gjennem- l gaaende en venlig Karakter og byder ovenfor Byglandsfjorden flere storartede Partier. Her er Sætersdalen en meget trang, høist eiendommelig Dalrevne. som af og til udvider sig til store Kjedler. Enslige Heigaarde findes langt nordover, og den høiestliggende af dem alle, Bjaaen (900 m. ?g, ligger helt oppe under Sesanuten. Smlgn. . 92. Karter-ne over de F11eldpartier, der om- give den nordlige De af 8ætersdalen, ere meget feilfulde. Hovedinteressen ved et Besøg i Sæters- dalen knytter sig til Dalens eiendommelige Folkeliv. Det, som først falder 1 øinene er den særegne Dragt, som dog nu, selv i de øverste Bygder, begynder at aflægges Kvindernes er vistnok ældre end Mæn- denes. De sæter-sdalske Kvinder i fuld Puds med sine mange Sølvsmykker og vakre “Tjell-, der som Plæd bæres over Sku1deren. tage sig fortrinlig ud; men i sit daglige Arbeide gaa de med en skidden Vadme1sstak. hvis oprindelige hvide Far-ve ikke længere kan gjenkjendes. Brudens og Brudekonernes Dragt er pragt- fuld. Mandsdragten er mindre vakker, men karakteristisk Hatten, der omvikles med Sølvsnorer (ofte til en Værdi af Kr. 30.00—40.00), er her ældst, men til- hørte dog ikke oprindelig den ældre Dragt, der nu i so Aar eller maaske mere har været o1‘i’given, den samme, som be- nyttedes i elemarken og andre Fjeld- egne, med Kufte og Knæbenklæder. Men heller ikke den var ældre end fra omkring 1600. Før i Tiden benyttede Sætersdølen,
