Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/107

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

R—ute Z]. Flaavandet. Kviteseidvandet. Bandak. 71 fortsættes paa .Flaavandet, Kviteseidvandet og Bamlak. Disse tre Ind- søer have en samlet Længde af 68 km. Reguleret Vandstand 72 m. Bandak 27 km.2, Kviteseidvandet 9 km.2 og Flaavandet 16 km.9. Fra Strengen først et Stykke paa Elven og derefter ud paa Flaa- Vandet (Røirflorden), hvor straks Kollingeme blive synlige. Nordsi(len mindre brat end Sydsiden. Tilh. Gaarden Aamnes. Saa over den Bugt, der i N. gaar ind til Gaarden Kilen, bag hvilken LitZjeldene sees. Derpaa over til den sondre Side, hvor flere Gaarde ligge. Her stanses ved Bergstø, hvorfra Gaavei over Heien til Lom i Terdal. Langs Stranden, furubevokset Nes tilh., ind iFjaage81md med Gaarden af samme Navn tilv.; Østenaa tilh. Denne brede, bugtede Strøm er 3 km., tildels mellem høie, bratte Bredder, der veksle med Skov og Mark. Farten tiltalende. Derefter ud paa KVite8eidVfindet, som med sine bratte Bredder har en mørk Karakter, mere storartet end Flaavandet. Tilv. Kollingerne, som dog snart forsvinde, og Hornlinuten, tilh. Ravnsnuten og Brakandalsnuten, samt Brokej)eldet (1079 m.). Et Stykke frem sees ti1v. Kviteseid Hovedkirke og fhv. Præstegaard Der styres paa de fleste Ture, dog ikke i Hurtigruten, op under Nordsiden, forbi Bukkøen med Raubergnutens Pyramide ret imod, og saa i stor Sving op til Mundingen af Sundkilen og gjennem den der anbragte Vindebro (S. 73). Nu vakkert Landskab. Tilh. under den lave Kol, Utsundnuten, Gaarden Utsund, videre forbi alle Gaardens Midsund, med Udsigt over Kvite-seid Hovedbygd, den saakaldte Sundbygd, et af de vakreste Landskaber i Telema1“ken. Længere oppe Opsund. Der stanses ved K vifeseid Hotel (Wriedts Hotel; Sundts Privathote1) med † Kirkebøen (S. 68); Sundts Hotel. Vakker Udsigt opover Dalføret, forbi l(viteseid Præstegaard og henimod en Bygd, Dalene (S. 68). Nu tilbage ud SundkiIen, gjennem Vindebroen og langs Stranden tilh. hen til ‘Spjotsod (med Færge- sted) (Kvarter hos Larsen). hvor der lægges til paa Sydsiden ved Smedodden, ikke langt fra Kv‘iteseid Hovedkirke (S. 73). I den hurtigste Rute styres direkte hertil. Nu ind paa SImrperudstrømmen (ö km. lang), hvor tilv. oppe i Fjeldet den glatte Fjeldside, Siorskogsvaene. Stremmen bred, med vekslende Omgivelser, snart frodig Skov, snart dyrkede Marker. Mellem Gaarden 1Skarperud (tilh.) og Pladsen Steinkaasodden (tilv.) ind- snævres Løbet, og Strømmen bliver her stridere; saa ud paa Bandak, den mest storartede af de tre Indsøer, med vild Fjeldnatur, i formindsket Maalestok en Gjentage1se af Naturen i Bergens Stift. Fjeld- siderne dækkes i stor Udstrækning af mægtige Urer, især fremtrædende i det østlige Parti. Først forbi den lille Bandak8ø (ti1v.), der er skov- bevokset, med Enge paa ØstspidSen, langs Stranden hen tilApalstaa (Vei over til Kirkebøen, S. 68). lier sees opover Vandet i hele dets Længde; brattere Fjelde paa Nordsiden; Sydsiden skraaner mere jævnt opover. Paa den sidste nede i Stranden en l-lule, Futehullet, saa kaldet, fordi en Foged har benyttet den til Iskjælder, og op for denne den smaastenede Ur, der ska-l kaldes Uren smaa, og Fjeldtoppen Kassen; derpaa tilv. en eiendommelig Formation, kaldet St. Olafs Skib. IIer styres langs den bratte Nordside; mod V. høie, ofte snedækte Fjelde i Zl[o, der grænse mod Sætersdalen. Snart Udsigt tilh. til den lunt beliggende Bygd i Laardal, med dens venlige Huse, medens det paa Sydsiden grønnes iBandakslierne. Der stanses ved Trise1. Benet Bakkes Hotel, meget godt. Henrivende Beliggenhed; vakre Træer og Frugtl1aver; minder om Bergens Stift. Veien til Magen Ovenfor Triset Skyds ’ Klev og saa i en Dal mere jævnt C inde Stationen Aakérlurid, 1 km. Derfra opadÏ t mod,dennes Bund tager ti1v. af Ven kort Vakker Udsigt nedover; meget lang I Skovvei, der ogsaa er Præstens xmterw