70 Rotte Z1. Bandak-Nor-sjø-Kanalen. Fra Christiania til Skien og videre til Ulefoss, S. 64 fig. Landevei til Sti-engen. Fra T Ulefoss (S. 66) forbi Hollen Hovedgaard (tilv.) og langs Fossen og Kanalen; hinsides Elven tilh. Ulejoss I—Iovedgaard paa en domi- nerende Høide og nede ved Elven de til denne hørende Arbeiderboliger. Veien aafobidftSl Hl g r r e ørS e user og ote .4aheim (tilv.); derpaa ind i Landet ti1v. Ved Gaarden Ei(le Sidevei tilh. til Vrange- jossen. Videre stiges forbi —Dagsrud (lVuke tilv.) og Baksaas (Bakkesusaase, indtil der fra en Høide aabner sig Idsigt til Nome, en Udvide1se af Elven. Ned til Nome. Udsigt mod Lifjeldene opover Lundeher- red. Ved Elven sees hinsides Vandet en Dal, der fører over til Bø (S. 68). Nu et kortere Stykke langs E1ven. † LundeJ’a-ret, 9 km. Hinsides Elven Lunde Kirke. Forbi Bjervemoen og Bjer-ven med flere andre Gaarde, i aabent Lænde. Derpaa ind i Skov, hvor Dalen er trangere. Langs Elven til † Strengen, 11 km. Ved Ulej“oss begynder Farten paa Bandak-N0r8jø“ Ka11aIen (an- lagt 1889—l892), ved hvilken de ovenfor liggende Indsøer ere satte i umidde1bar Forbindelse med N orsjø og Skiensfiorden, et storartet Arbeide. l den stærkeste Reisetid to Dampskibe om Dagen, det ene i Hurtigrute. Fra Bryggen ved Ulej“oss ind i en Rende paa E1vens h. Bred, hvor Dampskibet i 8 SluSer hæveS ll m. iVeiret. Ti1h. (]Zej“ossen og paa dennes anden Side Fabriker og Arbeiderboliger. I Høiden Ulej“oss vakre Hovedgaard med Kuppe1. Ovenfor Sluserne gaar Farten paa Eidselven, hvor tilv. H0teI Aaheim (S. 66); Siden over mod v. Bred og i vakre Skovomgive1ser opimod Eidsjbssen. Nedenfor denne ved Hølen2 S1user, hvori Dampskibet hæves op 10 m. Tilh. S1uSevogterbo1ig med vakker Udsigt. Herfra bør følges Fodstien langs h. Bred. Paa Bro over Eids- fossen og derpaa i Skov paa bred Sti langs Elven; et Stykke oppe vakker Udsigtsplads. Videre frem til Sluserne ved Vrangefossen, hvor der er god Tid til at bese Alt. ’ Dampskibet gaar fra Sluserne ved Hølen opover Elven, der væsent- lig har Skovbredder. Tilv. Gaarden Susaas. Saa ind i en smal Rende, indenom en Fjeldknab, Fløtningsfo1keneS Knut Standar. Her er KanalenS interessanteste og vakreste Punkt, med Vrangef0SSen ret foran. Land- skabet er her ved Kana1anlægget blevet aldeles forandret Den gamle Vrangefoss var kun et Stryk, der laa dybt nede i den trange Revne. Nu er der opført en høi Mur, der holder Elvens Vand i en Høide af 23 m., og udover denne Mur styrter den nye VrangefosS. Langs Faldet 1øftes Dampskibet op i 6 Sluser, af hvilke l kun bruges ved F1om. Gangbro over Fossen; lønnende at gaa over paa dennes v. Side, hvor der er vakker UdSigt. For-sigtigI — Ovenfor Vrangefossen ensformig Fart paa Elven, væsentlig i Skov. Ved Steinsfossen var tidligere et Stryk, som nu er borte, efter Opdæmningen nedenfor og Løbets Udvidelse. Saa ud paa N0me, med vakker Aas i Baggrunden. Nome er en bred Udvidelse af Elven, der kan regnes for et lidet Vand. Videre kaldes Elven Farstraumen. Ti1h. Lijffeldene. Snart efter Lunde Kirke og Præstegaard tilh. Tilv. † Lundefaret. Derfra paa den brede ElV med dyrkede Bredder hen til S1usen ved Grotevje (3 m.), hvor der er opdæmmet en liden FoSS. Videre paa Elven til K)eldal, hvor der passeres l Sluse (3 m.). Derefter i en stor Bugtning og saa til de 2 Sluser ved Hogga (7 m.), hvor den regn- lerende Dam er bygget Hertil fra Norsjø (15 m.) en St1igning af 67 m. Den regulerede Vandstand ved Hogga er 72 m. Herfra endnu å km. paa Elven i en trang Skovdal, med bugtet Løb. Siden bredere Dal, tilh. Udsigt til et forrevet Fjeldpar1i og siden til Kollinger‘ne, med de vest- fje1dske Søers Aabning. Vei paa begge Bredder. Den nye tilv. Den gamle ligger tilh. indtil Færgestedet 1S’altevjen. Efter dette Flaabyg(l Kirke tilh. Elven heder her Strengen. Videre kort, trangt Løb, Som siges at hede Strengeulen, med høi Sandmæle tilh. Umiddelbart efter AnløbsStedet Strengen, 22 km. fra Ulefoss. l.idet Gjæstgiveri. Herfra
