68 Rute 1O. Seljord. Brunkeberg. Morgedalen. Høidalsmo. op ti1v., ned til 1SeØords Kirke, hvor Landskabet aabner sig; vakker Ud- sigt over Seljordsvandet. † K0bbervolden, 22 km. SeØord Hotel (G. Lindstøl) paa Utbøen, med Rum for ca. 30 Reisende; Hotel Kobbervolden (Halvor Nielsen). Soljord er et af de vakreste Stederi Telemarken. Bagenfor Kirken gaar Kivle- dalen op til Sundsbarmvandet under Skorve, en Dal, hvis Navn er vel kjendt iden norske Literatur Ved det nævnte Vand ligger Guldnes, hvor et af Norges ældste Bergværker har ligget, l2 km. (11 km. Kjørevei) fra Kobbervolden. Bestigning af Slro1—ve lettest fra Seljord. Fører Kr. 3.00. Meget vid Udsigt. t Grovegjuvet, 2 km. fra Stat1onen, værd a se. . Dampslx1bs1—ute paa Seljordsvandet med “FJ e1dgutten— fra Nes, ikke langt fra Kobber- åoldg1, til Ulveneset, l9 km.; Norges Comm., . 4 . Sider-ute Seljord-Aar-nes, 47 km. Skyds- udg1ft Kr. 8.oo. Fra Kobbervolden paa vak- ker, tildels bakket Vei langs Vandet, paa dettes h. Side med vakker Udsigt opover Vandet mod Skorve, der viser sig bedre, Jo længere man kommer nedover mod den sydl. Ende. Ved en vakker Bugt Telnes, 16 km. (Paa venstre Bred af Seljordsvandet y dalede 25. Novbr. 1870 efter l5 T.s Reise fra Paris den franske Ballon “Ville d’Orleans- ned.) Søndenfor ’I’e1nes opad en Bakke, hvorfra glimrende Udsigt nordover. Endnu à en Stund langs Vandet til † Ulveneset, 19 km., hvor Dampsk1bsruten ender. Saa langs Elven, hvor Veien tildels er sprængt ind i Fjeldet, nedover den brede, temmelig ensformige Da1; langs Ertksteinelven. der kommer fra Seljordsvandet, med EriIætein- jZjeldet tilv. I denne Dal ligger Øvrebøm-oen. Derfra videre frem forbi Bø gamle og nye Kirke (hvorfra Sidevei til Lundejaret, S. vo, Strengen, Aaheim) til † Grivi, l6 km., og fremdeles nedover Dalen, som er bred og veldyrket, med mange Gaarde. † Aarnes, l2 km.; 5 km. før Aarnes, ved † Søboden, paa Bro over Elven til Farøen (HoteZ Farøen) og saa 2 km. over en Furu- mo til Gnav-v, S. 66. Veien gaar videre langs Nor-sjø til † Aaheim, 13 km. (bet. for 17), S. 66. Landevei til Il1tte1—dal udgaar fra Sø- boden. Ensformigt,smaabakket. Tilv. Ud- sig-t mod Liþeldene, tilh. opover Norsjø, ned til Ulefoss og længere. Forbi Sande Kirke, ned en Bakke til Dampskibsanløbs- stedet Far-volden, hvor Færge over Sauer- elven, og derfra nordover langs Hitterdals- vandet Stationerne ere her † Sanden i Saude, 17 km., og † Furuheim, 20 km. Fra † Kobbervolden mod V. forbi .ZVordgaarden, paa fiadt Lænde ind i en Dal med Udsigt til Skorve og Me1fie1d; fra denne stærk Stigning op paa Brur:kebergskogen, til Brunkebergs Kirke. Ved denne bøier Veien ned i Morgedalen, medens (l2 km.) ti1v. Sidevei til Kvitesoid. Ny Vei. Først stærkt nedover. med Udsigt over den vel- bebyggede, åraklre gal Senere tilv. forbi san, me rav anger o en ræ 1 git 111 g P gi g † Kirkebøen, W km., Dampskibsanløbs- sted i Ruten Strengen-Dalen (S. VY1). Vei herfra til Apal-staa 4 km, S 71. i En anden Vei langs Sundkiien i den iiade Dalbund, forbi Præstegaarden og Soren- skrivergaarden, tilv. op i Dalene, den trange, øvre Del af Kviteseiddalføret; her over til † Mogen, S. v1. I 2þIorgedalen ny Stigning. Udsigten fra Brunkeberg, ligesom Veien opover Dalen, ti1ta1ende, —— frem til † Hemmestveit, 16 km. (Fra H. til † Kirkebøen 10 km.) Derfra 8 km. i lignende Landskab til den tidligere Station Bergeɔ paa et vakkert Punkt i Morgeda1en, vestover i en tyndt bebygget Dal med Skov, til Høidalsmo Kirke og, med O.ftevandet t1ilv., forbi ().fte, til † Mogen, 19 km. t vc1 nu Torsk over øɔ:þaa m I.øm.—í1c— W 1. Ju111—1s. Aus-). 83 1m1—; derfra til Rau- vandet, til † Svalestuen i Rauland (Station i lands Kirke l4 km. Kvarter S. 64. Sidevei til Bandak,’ S. 71. Fra Mogen gjennem en liden Dal, smaabakket. I nogen Afstand tilv. Gaarden Dauve, saa tilh. Breilar1d og Enden af Breilandsvandet. . Ti1v. Toppen af Eirjjeldet. Længere frem tilh. den gamle Færingsvet tal Øx- j“jeld, der er kortere end den nye Kjørevei fra Mogen. men af Hensyn til de mange Stø1eveie helst bør gaaes med Fører; paa den kan baade kommes frem ved Totak og ved Lønvikvandet. Siden i Skov. Stigning op paa Grønliheien, hvor ti1v. Grønlitjernet. Her Veiens Høidepunkt i
