Side:Reisehaandbog over Norge 9de Udgave.djvu/103

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Rute ](). Hjartdal. Aasebrekkerne. Flatdal. 67 10. Fra I—Hiterdal over Siljord til Vinje. Landevelfra † Furuheim til —P Rui, 139 l nemgangsrute fra Christiania over Kongs- km., omtr. Kr. 27.oo l Skydsudgift. Gjen— berg til I—Iardanger. Fra Furuheim til Ørvella, S. 57. Ved Veidelet ti1v. over Moer hen til den lille Elvs brede Flomleie med kjæmpemæssige Sandmæler. Langs martdøla, som danner et Stryk, Aamnes.fossen. og over denne Elv paa ny Bro forbi Landsværk, l9 km. (16 km. til Tinnoset). I Nærheden flere vakre Udsigtspunkter. Saa over Grunningsdalens E1v, Mjella, og atter over l:ljartdøla til † Hotel Løvheim, 21 km.; godt Herfra Vei til Tuddal Sanato- rium, S. 61. Fjoldvei til Seljord gjennem Sæter i Nærheden de vigtigste Top e af Life1d dalen G—runni —Saalen benyttes meget lå let bestigelige Videre l2 til i1’1adZ lHn. m H0t3f I1IfJeId paa szcc1cucäc:mm bygden î Sc1jcé(1. med Udsigt over det fiskerige ‘Staakuvan(l; Fra ]Jøvheim forbi Saulands Kirke og Mosbø (Kvarter hos Land- handler Ole MOsbø). Senere langs fUa1—sjøen (l50 m.), med Erthammer- gader (109l m.) tilh., r1—c111 m † H0i:eI Sk0gheim, 18 km.; 10 Soveværelser; godt. Vindeggen (1496 m.), henimod 20 km. * fra Skogheim. Der skal tages op fra hele Land. Fra Kirken ti1fods, stedse opover, forbi flere Gaarde, hvoribl. Kvart- Dalens Nordside efter Bjørndalselven op til å bæk, l en Sidedal, som fører mod V., op Fyrebøv(m(let, forbi flere Sætre til den smukt P til Høiden (omtr. llOO m.). Derfra sees beliggende Præstegaardssæter, hvorfra Top— I mod N. udover Lenvtkv(mdet og Totak. pen bestiges paa nogle Timer. Udsigten beskrives som meget vakker og vid; navn- lig vakkert Skue af Gausta. Ved at stige ned mod V. over Ræpeli (1029 m.) kan saavel gaaes til Bosbøen (S. 63) som til den nordøstlige Arm af Møsvandet, lige imod Hollm’k (S. 62), omtr. 8 km. fra RæBeli. Sideruto til Aamotsdal og Tota . Ved Natheim, vel 8 km. fra Skogheim, af tllh. fra Hovedveien og ind i den vilde Dyr- land‘sdcd, der forbi enkelte Gaarde. der- iblandt Rønjom, hvor der i flere Slægtled har boet en Familie af Sølvsmede, fører op til (14 km.) Kirken i Aamots(tal (Kvarter paa Kirkemoen hos Sølvsmed Eivind Røn- jom) og ender ved (17 km.) Aamot, med Hvi1 paa Aase eller D(1Ze. Skjønt Omgivelserne ikke ere meget stor-artede, hører selve Landeveien, ved de store Hindringer, som der have maatte over- Siden brat nedover til det første af disse Vande (fra Aamotsdal4 T.). Der ordentlig Landevei fra Oi-tjeld (S. 68), paa hvilken til .lIidgaarden i Rauland (S. 64) ved Totak i 2 ’l’. Anglvelserne paa Amtskartet her ikke at stole paa. Fra Aamot kan Veien ogsaa lægges 1tilfods) op til Møsvandet, op gjennem Hoveddalføret, som i gamle Dage skal have hedt Lepjus(l(1lm, til de hø1tliggende Gaarde Bjaam og K1—ammm, S km. Fra disse v km. til Bosbøen (S. 6:3). — Ligeledes kan tages tilh. til Ræpeli, 8 km., og derfra S km. videre til Hottuik (S. 62). Der kan ogsaa tages fra Ræpe1i over paa Nord- siden af Maanelibmatet og ned til Vest- fjorddalen. Afstandene opgives her saa- ledes: fra K uammen i Aamotsdal til Kamel-al 6 km., fra Ræpeli til l“’aae 22 km. Naar Broen ved Fosso g’enopføres, kan denne vindes, til de mere interessante l det Vei blive mere tilgjængelig Fra Skogheim gjennem jartdals Hoveddalføre, der nu bliver meget trangere (I—lenimod lO km.) SvartdZ1len (Grubedrift) ti1h., medens Hovedveien Svinger opad tilv. Kort efter aabner sig Udsigten fra Aasebrekke1’ne, et af Telemarkens vakreste Punkter. hvor der sees lige ned i den flade, af mægtige Fjeldvægge omgivne Flatdal; over denne tilh, det vakre Fjeld Skorve (1354 m.). Tilh. for den nye Vei- som har afløst de gamle, tunge Bakker, gaar den mørke Dyrlandsdal. I Veidelet ligger Hotel 2Vutheim. Nede i Dalbunden langs den fra Dyrlandsdalen kommende Elv, forbi Flat(lals Kirke, langs den lille Flats.jø, derpaa i en mere trang Da1, hvorfra Grunningsdalen gaar