Side:Reisebilleder og Digte.djvu/72

68

havde desuden i flere Aar været Tjener hos et anseligt Herskab i Christiania. Overalt paa min Fart, i Vasdraget som tilskovs, havde jeg rig Anledning til at bemærke, at de nedarvede Forestillinger om Landevætter og eventyrlige Naturvæsener endnu ere friske og levende hos Befolkningen, og at Huldren er det stærkeste, fyldigste Udtryk for Almuens aandelige Naturopfatning, og ligesom Dronningen i denne Fabelverden. Ingensteds hørte jeg dog saameget som en Hentydning til Kohalen og den hule Ryg, som hist og her gives hende. Men deri har man ogsaa kun de Tegn, hvormed Folkedigtningen undertiden søger at gjøre hendes uchristnede Naturliv anskueligt; hvor derimod denne Side af hendes Væsen ei er det Fremtrædende, eller hvor den af sig selv røber sig i det hele Billedes Udtryk, bortfalde hine Mærker som løse og uvæsentlige Attributer. Denne for visse Bygdelag egne Vedhængen ved den gamle Tro paa Huldren og lignende Vætter, staaer udentvivl i nøie Sammenhæng med Egnens landskabelige Charakter og Naturbeskaffenhed, og det kan vel vare længe inden en tiltagende Kultur har fortrængt hine Folketroens Phantasibilleder fra deres rette Hjemsteder. Vi, der dog vare fremmede og oplyste, følte snart paa vor Vei Naturomgivelsernes Magt til at stemme Sindet for saadanne Forestillinger, og især havde Sperilens eventyrlige og stortbyggede Kyster denne Virkning. Medens Fjeldene