ret op af Søen med mægtigt udbuede Brystninger og steile Escarper. Her strøg Vinden stærkere forbi, høit oppe susede de enkelte Graner, og det hørtes som naar rustede Taarnspirs Fløie bevæges.
Strax før man kommer til dette mægtigt afsluttede Fjeldparti ser man paa Søbredden grønne Smaaenge, men de ligge saaledes spredte mellem umaadelige Jettestene og fremtrængende Fjeldknuder, at man i Førstningen er nærved at overse dem. Alligevel danne de tilsammen en ret anselig Gaard, hvis Bygninger støtte sig til de mørke Fjeldstykker og titte frem af Uren. Som en Part af Jetteborgens Byggetomt ligger denne Gaard mellem Resterne af det vældige Materiale, som Menneskehaanden hverken har kunnet bortrydde eller skjule.
Vi lagde til her for at spise til Aften og give Folkene nogen Hvile. Ved Stranden laae et Par velbyggede Baade, og paa Støre, der stode i Klipperevner, var der udspendt Fiskenet. Gaardens Eier, en gammel Bjørneskytte, modtog os paa Tunet, og ønskede os velkommen til Ramberget. Denne Mands Udseende var særdeles paafaldende; han var brunladen og mørkøiet, hans dybtfurede Ansigt havde forresten bestemte og kraftige Træk, hans Haar var sølvgraat og krøllet, hans hele Personlighed havde et strengt, afhærdet Udtryk; han lignede mere en Sydeuropæer end en Nordbo. Da han fulgte os op mod
