Side:Reisebilleder og Digte.djvu/64

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
60


Huset ytrede jeg min Forundring over at sinde saa meget dyrket Jord paa hans Grund. „Ja“, sagde han, „det er nok underligt for de Fleste. Engang da Grev Wedel for mange Aar siden var paa disse Kanter, bød jeg ham og hans Folk op her paa hvad Huset kunde formaae. Da han var kommet frem mellem Engene, slog han mig paa Skuldren og sagde: Nu kan jeg se, min kjere Christopher, at du har noget at byde; men da jeg var ved Stranden mente jeg at du havde knap nok Føde til en eneste Julekalv. Jeg sagde ham da, at her var ganske godt Udkomme for otte til ti store Kreaturer foruden Smaafæet“.

„Har du hast nogen Skade paa din Buskab i Sommer“, spurgte Lieutenanten, „jeg hører at Bjørnen her opover begynder at søge frem til Gaardene igjen“. „Det kan vel være“, s varede Christopher, „at Skaden er større andensteds end her. Jeg har mistet en Ungko, men har ogsaa taget Gjengjeld“. Han fortalte nu at Bjørnen havde vist sig oppe i Skuret, hvor en Sti gaaer ned til Gaarden; der blev da udlagt en Gilder med et godt Stykke af en Hest, og Stedet var ikke længere borte end at man paa Tunet kunde høre Bjørnen skrige, da den var kommet i Fælden. Christopher gik med sin ældste Søn op for at hente den, og de havde Rifler med. Bjørnen var imidlertid kommet løs; en af dens Labber sad igjen i Gildren. De fulgte nu Blodsporet, og det varede ikke længe før de traf