Denne siden er korrekturlest
I ham fandt Gud en Gjennemgang
for mangt et himmelsk Straalekst,
men borte var den Livsens Trang,
som holder Gud i Lyset fast.
Gud er Alverdens høie Raab
i Glædes og i Kummers Tid;
fra ensom Vraa, fra Folkets Hob
det høres gjennem Fred og Strid.
Ja, lød det Raab kun overalt
af dybest Trang fra hvert et Bryst,
ja, var det altid Ham, det gjaldt,
naar Han blev nævnt med Støvets Røst!
Men gaaer Hans Navn fra Hjertets Grund,
hvor Aandens Liv paa ny er skabt,
det vandrer og fra Mund til Mund
just som et Ord, hvis Kraft er tabt.
Og staaer det fast i Fromheds Sprog
og for en Ydmygs Ærefrygt,
det prøves og fortolkes dog,
og tydes om af Tidens Kløgt.
