Side:Reisebilleder og Digte.djvu/209

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Alt Liv gaaer frem af Herrens Haand
og overalt Hans Glands er tændt.
Gak frem, men vær i Ham, min Aand,
paa hvart et Punkt tilbagevendt!

7.

Saa har da Aanden Vinter der,
hvor Gud fra Hjertet holdes fjern.
Selv om dit Liv som Vaarens er,
det mangler da sit Ly og Værn.

Selv om din Aand fik Kraft og Glød,
som Jordens Former lutres ved,
den har da Mørke kun og Død,
naar i sig selv den skuer ned.

Ak, aandfuld kalder Tidens Sprog
saa mangen Helt i Kløgt og Kunst,
hvis Aand i Livets Prøver dog
sank hen som i en Taagedunst.

Lig Hallen, hvor der nys var Fest,
hans Barm med Et er bleven tom,
og som en hjemløs, smykket Gjest
hans Verk i Verden driver om.