Denne siden er korrekturlest
Da var dog Livets Liv forglemt
og Lyset for hver Tanke slukt;
laae du da blot som Planten gjemt,
og under Sneen indelukt!
Men tænk, for Aandens Vinter vil
Naturens Vaarlys ei gaae op.
I Aandens Væxt en anden Ild
maa gjennemtrænge Rod og Top.
Det præges dybest i dit Bryst,
det slettes af dit Letsind ud,
det er igjen din Angers Røst,
at du har Livets Væld i Gud.
I Ham, der af Naturens Svøb
har hævet os til hellig Daab,
og stillet for vort Levnetsløb
et saligt, overjordisk Haab.
I Ham, der overalt har Magt
og i vort Støv sin Helligdom,
hvor Ordet til vor Aand har sagt:
Du ved hvad Jorden drømmer om.
