Denne siden er korrekturlest
Du ved et Sted, hvor Tvivl og Strid
og Mulm og Skygge kjendes ei,
du ved et Spor, som leder did
og Lys, der skinner paa din Vei.
Det Liv i Gud, som Adams Æt
er dannet og indviet til,
det hævder overalt sin Ret,
gjør Svghed sætrk og Styrken mild.
Om Alt er tabt og givet hen,
Alt hvad vor Jorg har Lykker kaldt,
da tage vi det dog igjen
i Ham, hos hvem det hviler alt.
Og fandt vi Glæder uden Ham
og Held, der stod vor Stræben bi,
var dog vort Liv i Glands og Bram
et bundløst Kar med Tomhed i.
O Smerte midt i Glædens Larm,
naar Hjertet ængsteligt maa slaae,
fordi det huses i din Barm
som i en øde, fremmed Vraa!
