Side:Reisebilleder og Digte.djvu/148

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
144


løs som Bestemmelsen af de germaniske Stammer hos Tacitus; men det er ogsaa vanskeligt at komme Tingen nærmere. Der er noget Gaadefuldt ved Strilenavnet. Snart vil man have det udstrakt over den hele Vestkyst lige til Stat, og snart indskrænkes det til Bergens Omegn; men i begge Tilfælde har det hos alle Fortællere en egen Klang. Tydske Forfattere glemme sjelden Strilerne, naar de tale om det høie Norden. Gamle Hübner, der ved Besked om Alt, sætter dem i sin Geographi med udmærkede Typer, og beretter, at de have ligesom Vosserne en Dragt, der adskiller dem fra alle Andre. Med Alt dette ved man endnu ikke Grændserne for denne mærkelige Nation. I Bergen troer man helst, at den indskrænker sig til Hordeland; men hvad skal man da tænke om det almindelige østlandske Sagn, hvorefter den hele Strileslægt er et Indbegreb af 99 Arter!

Der er Grund til at tro, at Udtrykket Stril er nærved at være et Øgenavn; thi vedkommende Bønder høre det ikke gjerne, og man har, ei uden Medhold i det oldnorske Sprog, tillagt det en Betydning af Stivhed og Stridighed. Traditionen vil ogsaa understøtte denne Fortolkning, saalænge Folk vide at tale om de tvende Opløb i Bergen, der ligefrem kaldes Strilekrige. Naar man iøvrigt vil inddele denne Stamme, da slipper man lettest ved at skjelne mellem Landstriler og Havstriler. Den sidste Gruppe henføre vi nærmest