Side:Reisebilleder og Digte.djvu/147

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
143


har ofte forsøgt at vente Uhyrets Komme og dvælet i mange Dage ved Bredden, men dette Væsen holder ingen Tidsregning, og den kan være borte i flere Aar. Engang roede tvende Mænd i en liden Baad over Vandet — da laae med Et den glatte Holme der, Bønderne vendte just Ryggen til og vare nærved at røre Dyret med Aaren. Man kan tænke sig deres Angst, da de mærkede det. De søgte Stranden af al Magt, og kunde derfra se den svære Masse dukke ned igjen i Dybet. Aldrig hører man Nogen forsøge paa at beskrive andre Dele af Uhyret end netop den hvælvede Ryg, som stedse giver sig tilkjende; man udmaler ikke det selsomme Syn og derfor stemme alle Vidner overens i deres Udsagn; men dette er et Træk, der udmærker denne Beretning fremfor de almindelige Almusagn om lignende Væsener. Hvad skal man tænke? — Mod dette Phænomen er Søormen og Kraken som Intet at regne. Disse have Verdenshavet til Bolig; men Sartorøens Leviathan er sat i Fængsel, hvor de omsluttende Fjelde holde Vagt.

2.


Der er et Folkefærd, som hedder Striler. De beboe et Stykke af Bergens Stift, der kaldes Strilelandet. Denne Angivelse er næsten lige saa usikker og