til den ovennævnte Ørække og til de nærliggende Smaaøer.
Havstrilerne ere mærkværdige Folk, og Hübner har Ret naar han kalder deres Dragt særegen. Deres egentlige Stadse-Costume er en bredskygget sort Uldhat, en blaa rundskaaren Kofte, hvorunder et ubestemmeligt Antal Veste, et Par umaadelig vide, graalige Buxer, der slutte om Midien og Knæet, desuden Strømper og Sko. Kvinderne have ofte Hat og Kofte, næsten ganske som Mændene; Skjørtet er deres Pragtstykke, det er sort, sidder smukt om Hoften og erlagt i smalle, zirlige Folder. Saaledes gaaer dette Folk til Kirke og til Gilde; men naar Havstrilen har sit rette Arbeide, da er han fra Top til Taa svøbt i brunt Skind. Han ser da ud som om han havde været paa Søbunden og hentet sig en Dragt af de mægtige Tangplanter. Disse Øboere ere almindelig af en lav, firskaaren Bygning, og man har bemærket, at deres Overkrop er uforholdsmæssig udviklet; men de hale ogsaa mest ud med Armene og Ryggen. Man maa se disse Karle ved Aaren, for at vide hvad det er at roe. Bergenserne have Onsdag og Løverdag den prægtigste Regatta i deres Havn, naar den hele Flaade af Fiskere løber ind i Kappestrid om den første Plads ved Torvet. Lange Kister med levende Fisk slæbe efter de skarpe Baade, Kvinder og Mænd roe lige rappe, Søen bliver som en skummende Elv. Paa Skibene staae de
