Feilen ligger hos den executive Magt, og det har noget andet at betyde end naar den samme begaaes af Storthinget! Et værdigt Raisonnement! Ved at læse følgende Ord i Actors Indlæg: ”Den længere eller kortere Varighed (af denne interimistiske, lovløse Tilstand) er noget mindre Væsentligt; Principet at sætte Staten i en lovløs Tilstand er det Væsentlige, det Nedslaaende, det Sørgelige,” troede jeg han vilde apostrophere Storthinget, der bestandig har gjort sig skyldig heri; — Nei, det gjælder ingenlunde Thinget, blot Statsministeren! Jeg anvender imidlertid disse Ord paa Repræsentationen, og paastaaer, at den skulde have betænkt saadant itide. Om det ogsaa kunde indrømmes at de 16 af Actor opregnede Sager maatte tilendebringes inden Budgettet lod sig opgjøre, hvilket dog er tvivlsomt, f. Ex. hvad No. 11, 15 og 16 angaaer, saa er alt dette dog intet andet end hvad der staaer i Forbindelse med ethvert Budget, og kan ansees som integrerende Dele af dette. Men jo flere og vidtløftigere disse Sager vare, desto nødvendigere havde det ogsaa været for Thinget at foretrække dem for saa mange andre uvæsentlige. Committeerne have vistnok arbeidet med Kraft og Iver; imidlertid indsees det let, at Medlemmerne ikke kunne udrette stort, naar de skulde være tilstede hele Dagen i Storthinget og dets Afdelinger for at deeltage i de der holdte smaalige og uendelige Debatten De 2de Propositioner af 26de Mai, som Actor specielt paaberaaber sig, ere for ubetydelige til her at kunne komme i nogen Betragtning, og Propositionen af 23de Juni om Eftergivelse af nogle Privates Gjeld til Statscassen staaer ikke i nogen Forbindelse med Budgettet, i det mindste ikke i nogen væsentlig Billigede man Actors Anskuelse, da blev Følgen ufeilbarligen den, at Storthinget kunde tiltvinge sig Prolongationer i det uendelige blot ved at undlade at gjøre Budgettet istand, og derved eludere Grundlovens 80 §.
Det fortjener endvidere at lægges Mærke til, at man ikke alene intet Beviis har for at Budgettet af sidste Stor-
