ve Budgettet færdigt til 1ste Juli; i 5 Maaneder kan udrettes Meget naar man arbeider paa det man skal, og arbeider med Orden og Sagkundskab. Siden Actor og Odelsthinget betragter det som en for Staten saa uhyre farlig Sag at dette Arbeide ikke er tilendebragt hvorfor tænkte man da ikke itide paa at tilendebringe det, for at undgaae alle farlige Følger af Budgettets Udebliven? Bilder man sig da virkelig ind, at vi skulde lade os forlede til at troe der ingen Ulykke var paafærde om Staten manglede Budget den 1ste Juli, naar blot Storthinget var samlet og efter sin Beqvemmelighed kunde faae det istand senere, men at den samme Mangel skulde være af uberegnelige Følger, saasnart den paa nogen Maade kunde tilskrives den executive Magt? Jeg mener Ulykken maa være lige stor, hvem der saa end har fremkaldt den; al den Usikkerhed for Statscassen, al den Udvidelse af Regjeringens Myndighed, som Actor udleder af det manglende Budget, existerer jo ogsaa naar Storhinget er samlet uden i rette Tid at gjøre dette istand. Jeg finder i saa Henseende ikke den mindste Forskjel Er det da ikke characteristiskt at man bebreider Regjeringen at den en enkelt Gang, skjøndt indirecte, medvirker til at dette Værks Tilendebringelse udsættes, medens man finder det ganske i sin Orden at Repræsentationen altid har directe foranlediget saadant? Sandelig, man vedbliver troelig det engang valgte System, og undseer sig ikke ved at give Andre Skylden for sin egen Brøde. Kommer Staten i den lovløse Tilstand, Actor lamenterer over, hver Gang Budgettet udebliver den 1ste Juli, da er det en utilgivelig Feil af Storthinget, at det paa en grundlovstridig Maade har tilsidesat sin første og vigtigste Pligt, en Pligt, som det i saa Fald maatte og skulde opfylde i rette Tid. Man har ikke været saa øm før; man har vidst at lempe paa disse Uleiligheder ved at forme Beslutningerne saaledes, at de, skjøndt afgivne efter 1ste Juli, dog skulde gjælde fra denne Dato Nu derimod gaaer saadant slet ikke an; thi
