sidste Storthing af Regjeringen blev forelagt mange og vigtige Forslag er fandt; men netop denne Omstændighed gjør det saa meget mere uforsvarligt at spilde Tiden med daglige Debatter om Ingenting, hvorved de forberedende Arbeider naturligviis betydeligen maatte forsinkes.
Hvem indseer ikke at Øiemedet, i hvilket Kongen er givet Ret til at opløse Storthinget efter 3 Maaneders Forløb, ganske vilde forfeiles, naar Repræsentationen ved enten forsætligen eller af Ukyndighed at benytte Tiden til unyttige Ting skulde kunne anbringe Mængden af de resterende Sager som en Grund til Prolongation, den Kongen ene ifølge deraf skulde være forpligtet at meddeles Skal da Nationen i det uendelige taale at Storthinget saa uforsvarligen røgter sit vigtige Kalds og gaaer det an at forstyrre den til Folkets Sikkerhed etablerede Ligevægt ved at tilstaae den ene Statsmagt Ret til at skaffe sig en forøget Myndighed blot derved at den misbruger den, af hvilken den allerede er i Besiddelses Jeg mener Besvarelsen af disse Spørgsmaal frembyder sig af sig selv, og at Actor saaledes netop søger at faae sanctioneret en imod Grundlovens tydelige Ord og umiskjendelige Hensigt stridende Fremgangsmaade, i det han vil have Resolutionen af 2den Juli anseet uforeenelig med Statsformens Aand.
Endvidere debiteres det, at oftmeldte Beslutning strider imod selve Statsformen, ”i det den uundgaaelig fremkalder Følger og Virkninger, der stride imod Forfatningen.” Beviset herfor søger Actor i det manglende Budget, da Regjeringen nu nødes til at udøve flere af de Myndigheder, der ene tilkomme Storthinget, hvis ikke flere Indtægtssummer skulle gaae tabte for Statscassen. Men, høistærværdige Herrer, hvem Anden er vel Skyld i at intet Budget kom istand end netop Repræsentationen, og hvorledes kan denne da troe at disculpere sig selv ved at velte Følgerne deraf over paa den ersecutive Magts Det nytter ikke at forsvare sig med den Paastand, at det var umuligt at ha-
