mange Reformer, deels fordi Repræsentanterne da manglede behørig Erfaring, finder jeg rimeligt; men begge Aarsager ophørte efterhaanden uden at dette blev Tilfældet med Virkningerne. Det nytter saaledes ikke at paaberaabe sig de foregaaende Storthings Exempel; thi man burde have ladet sig afskrække ved disse Spoer istedetfor opmuntre til at forfølge dem videre, og man burde indseet, at et Onde kan bæres med Resignation til en Tid saalænge Haabet om at det vil hæve sig selv ikke forlader En, men at det bliver aldeles utaaleligt naar det bestandig voxer. Indvendingen, at det ei er gaaet bedre eller hurtigere forhen end paa sidste Storthing, maa derfor blot tjene til Beviis paa, hvor eensidigt og egoistiskt Mennesket er. Derfor nytter det ikke heller at henvise til den Overbærenhed, hvormed Kongen har taalt lignende Misgreb af foregaaende Storthing; tværtimod burde man deri have seet en kraftig Opfordring til at betræde en anden Bane. At Hans Majestæt nogensinde skulde have erkjendt, at Repræsentationen nødvendigviis behøvede mere end 3 Maaneder, forholder sig ikke saaledes, og vilde desuden Intet bevise til Fordeel for Modpartiet, siden 8de Storthing var samlet i meer end 5 Maaneder, og der, som bemærket, var Anledning til ikke at være saa nøieregnende med de første Storthing, der manglede Erfaring Naar Actor paaberaaber sig Grl. 94 §. til Beviis forat dens Concipister, i at bestemme 3 Mdr. for Storthingets ordinaire Virksomhed, have forudsat at en ny almindelig civil og criminel Lovbog vilde udkomme, der endnu savnes, da forventer jeg han oplyser mig om, i hvilken Henseende denne Mangel har forøget Thingets Arbeide og medtaget dets Tid. Det Slags private Love, som hidtil have været Gjenstand for Repræsentationens Overveielse, vedkomme kun for en saare ringe Deel den almindelige Lovbog; de ere desuden for det meste fremkaldte ved Forslag fra Thingets egne Medlemmer, og saa uvæsentlige, at man ikke skulde have havt Anledning til at beklage sig, om de fremdeles vare forblevne ubekjendte. At
