det ogsaa her agtede at følge et modsat Princip til Udvidelse af dets egne Rettigheder. Der haves intet Beviis for at hine 3 Maaneder ere utilstrækkelige; den hidtil gjorte Erfaring lærer blot at Storthingene, saaledes som de gaae frem, ikke i denne Tid naae Maalet; men at de ikke kunne bruge en klogere og hensigtsmæssigere Fremgangsmaade, hvorved Tiden blev tilstrækkelig, er netop hvad der skal bevises og lader sig ikke opstille som et Axiom. Præsumtionen er for at de Mænd, der i langt kortere Tid fuldførte et Arbeide som selve Grundlovens Forfattelse, bedst maatte kunne bedømme Omfanget af de Pligter, der efter denne skulde fyldestgjøres af Repræsentationen, og hvor langt Tidsrum dertil behøvedes Man tænkte sig dengang vistnok ikke Muligheden af at de kommende Storthing skulde saa aldeles forlade Constituenternes følgeværdige Exempel, at de skulde forfalde til denne grændsesløse Detail og mageløse Smaalighed, at de skulde indlade sig i evindelige Flikkerier paa den private Lovgivning, og spilde Tid og Kraft paa Enkeltheder, at de skulde tabe sig i uendelige Stridigheder om Formen og opløse sig i simple Bureauer; nei, man forventede at Folket vilde gjennemskue Hensigten med en constitutionel Forfatning, fatte dennes Aand, og indsee at Repræsentationen alene har at foreskrive de almindelige Principer, den finder bedst stemmende med Rigets Tarv, overladende Regjeringen at besørge disse gjennemførte i det Specielle. Var dette skeet, da vilde vi have faaet ganske andre Resultater; da var Hovedsagen ei glemt over Biting; da havde Ingen vovet at spilde Thingets kostbare Tid med unyttige Forslag og urimelige Indvendinger tildeels i Sager, han ei var indviet i, og da vilde 3 Maaneder almindeligviis været tilstrækkelige. Saaledes som det nu gaaer er det intet Under at man forlanger 3 Gange saa lang Tid; men Feilen er Ens egen, og det klinger derfor ikke godt at sige den er Grundlovens At de første Storthing behøvede større Frist, deels fordi den forandrede Statsforfatning krævede
