den søges hos det selv. En Udsættelse paa ubestemt Tid indeholder tilstrækkeligt Motiv for Storthinget til at have Alt beredt for at kunne ende Forhandlingerne naarsomhelst. Jeg indseer ikke med hvad Ret man fordrer noget specielt Kald og Varsel, og jeg havde mindst ventet at man fra denne Kant skulde have villet gjort opmærksom paa hvad Anstændigheden fordrer, et Begreb, der ogsaa af denne Actors Yttring sees at være mere ubekjendt end ønskeligt var.
Betræffende Actors andet Argument, da sees det, at han, og efter hvad jeg nylig yttrede, tillige Odelsthinget, ogsaa her finder det beqvemt at gjøre Vold paa Grundloven for at Repræsentationen kan komme i Besiddelse af en større Myndighed Hans Raisonnement gaaer nemlig ud paa, at Grundloven har været for knap i det den blot tilstaaer Storthinget 3 Maaneder, og at det altsaa maa være dens Villie at Kongen skal tilstaae det saa lang Tid, som det behøver til Fuldførelsen af dets mange og vigtige Arbeider, hvilke det umuligt kan tilendebringe.i den lovbestemte Tid. Men saaledes har ikke Grundloven tænkt. Den er gaaet ud fra den Forudsætning, at de Pligter, det paaligger Repræsentationen at varetage, kunne opfyldes i 3 Maaneder, at Omstændighederne vel undtagelsesviis kunne fordre en længere Tid, men at denne Prolongation ei klogeligen kunde overlades til Storthingets eget Forgodtbefindende, da Nationen maa have en Garantie for at det ei misbruger sin Magt til dens Skade, hvilket er meget muligt og ene kan forebygges i dette Punct ved at lægge Retten til at hæve Thinget i Kongens Hænder. Med denne Grundlovens utvetydige og klarligen udtalte Villie faaer man lade sig nøie, saalænge Bestemmelsen ikke constitutionsmæssigen er forandret, Noget, der vel ikke skeer siden Storthinget gjentagende og saa energiskt har deklareret, at det ei vil have Grundloven forandret i Puncter, man dog erkjender trænge til Forbedring, med mindre man kunde statuere, at
