naar man havde havt Opsynsmænd ansatte ved Støbningen.!
Jeg forbigaaer de flere Bemærkninger, denne Sag i saa rigelig Mængde giver Anledning til (cfr. Den Constitutionelle Nr. 129, 1836 og følgende Nr.). Om det end var hensigtsmæssigt, at Storthinget søgte at gaae i den Detail, Committeen i denne Anledning er forfalden til, for at overbevise sig om Nødvendigheden af de til Landmilitair-Etaten udfordrede Summer, saa bleve dog ikke derfor hine Uformeligheder enten nødvendige eller rigtige Det havde vel ogsaa været meest passende, at Storthinget efter et foreløbigt Skjøn havde bevilget Summen en bloc, og overladt Hans Majestæt at fordele den paa de forskjellige Contoer saaledes som Høistsamme fandt det tjenligst; thi naar Beløbet ei overskrides, og virkelig anvendes til Militair-Etaten, vedkommer det ei Storthinget hvorledes den specielle Disposition foregaaer; Hans Majestæt maa dog have Ret til at organisere Krigsmagten som han finder tjenligst, naar blot Grundlovens §. 25 overholdes, og Bevilgningerne ei overskrides. Man har saaledes ganske misforstaaet Hensigten med Oversendelsen af Armeedepartementets Beregninger. At undersøge Sammenhængen med den Sum, dette Departement endnu ikke havde disponeret over, vedkom ikke Repræsentationen, og kunde i al Fald snart være gjort.
Paa saa mange Maader overtraadte 8de ordentlige Storthing de første Betingelser for en Repræsentations Værdighed; saa talrige vare dets Forsøg paa at tilegne sig den exsecutive Magts Functioner og gjøre Regjeringen til et simpelt Bureau for Fuldbyrdelsen af dets egne Beslutningen Naar nu hertil kommer, at de forløbne 5 Maaneder væsentligst vare blevne afbenyttede til Istandbringelsen af høist ubetydelige Gjenstande, at man debatterede i det uendelige inden man kunde blive enig om disse, at man anvendte en stor Deel af den kostbare Tid paa Loven om
