just ikke anbefalelsesværdig Maade, er kommen til Kundskab om, at en høi Ofsicier har Bolig i en af Statens Bygninger, beslutter man, at den lovbestemte Quarteergodtgjørelse skal bortfalde for de Officierer, der nyde saadan Bolig, uden at lægge Mærke til, at det er Staten aldeles uvedkommende om Hans Majestæt paa saadan Maade disponerer over de til Høistsammes Raadighed overladte offentlige Bygninger, og hvilke Emolumenter Kongen tilstaaer en Embedsmand qva Hofbetjent af de Høistsamme anviste particulære Midler.
f) Tværtimod hvad der ved gjældende Resolutioner var afgjort, betager man Generaladjutanten og de ved Generalstaben ansatte Officierer en Deel af de Rettigheder, Embederne vare tillagte, i det man bestemmer, at enhver af dem herefter kun tilstaaes Ration til 1 Hest.
g) Man anslaaer hvad der forventes sparet ved Mandskabernes Permittering til 8,500 Spd., og tager disse med i Beregningen, idet man anviser dem til uforudseete og tilfældige Udgifter, hvorved man altsaa enten gjør det umuligt at skaffe Resourcer til disse, eller tvinger Kongen til at permittere Soldater.
h) I det Hele taget knytter man hver enkelt bevilget Sum til de foreskrevne Betingelser saaledes, at Intet kan ansees bevilget hvis disse ei overholdes. Følgen af denne Fremgangsmaade kunde derfor let blive, at Hans Majestæt nødsagedes til at lade ethvert Corps beholde den nuhavende Inddeling og Organisation, om den end senere befandtes nok saa uhensigtsmæssig.
i) Endelig nægter man at bevilge 600 Spd. til 2 Artillerie-Officierers Ophold i Fahlun, fordi det var uvist om de paa 1 Aar kunde gjøre sig tilstrækkeligen bekjendte med Malmstøbningen, og man kunde tabe sin Ret til Erstatning af Kanonstøberiernes Eiere
