gen ventede; intet forekommer mig derfor rimeligere end at han med Glæde maatte gribe enhver Leilighed til at undgaae saadan Conflikt, istedet for selv at fremkalde den i et Tilfælde, hvor Pligt mod Fædreneland intet Krav har paa ham.
Hvad der passerede paa Storthinget i Anledning af den foreslaaede Forandring i Gjordemoder-Reglementet, kan ikke være glemt. Vi erindre os endnu Vedkommendes ligefrem udtalte Anskuelse, der gik ud paa at man burde optage Loven uforandret saaledes som den i 1833 blev antaget, trods dens erkjendte Mangler, blot for i paakommende Tilfælde at kunne gjøre Brug af Grundlovens 79de §., og vi bleve alle paa den ubehageligste Maade overraskede ved denne høist upassende Færd. De offentlige Blade revsede den ogsaa efter Fortjeneste. Naar man betænker at Talen her var om en ubetydelig privat Lovs Modification, imod hvilken den eneste Sagkyndige, det medicinske Facultet, med Eftertryk havde ivret, saa skal der visseligen meget ringe Begreber om en Repræsentations Værdighed og om Betydningen af ovennævnte Paragraph til for at kunne beqvemme sig til Anvendelsen af en Grundlovsbestemmelse, hvis Hensigt er at sikkre Nationen dens helligste Rettigheder og dyrebareste Interesser, en Anvendelse, som enhver oplyst Mand ønsker gjort unødvendig saa længe som muligt i Betragtning af det ulykkelige Schisma, den altid maa afstedkomme. Hvorledes der tillige lagdes Planer til at sætte andre ei sanctionerede Beslutninger, blandt andet Formandsloven, igjennem ved Hjelp af hiin Paragraph, er bekjendt nok.
De fleste ville vistnok tilstaae, at Hans Majestæt udøver sin constitutionelle Ret til at meddele midlertidige Pensioner med al den Omhue for Statscassens Tarv, som helligere Pligter tillade, og ikke tage mindste Notits af Actors ubeviiste Yttring om, at der ikke noksom gjøres Forskjel paa de Personen der ved egen uregelmæssig Levemaade have gjort sig uskikkede til Statens Tjeneste, og dem, som dette ei er Tilfældet med. Vi have imidlertid med
