Hopp til innhold

Side:Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod Hs. Excellence Statsminister m.m. Løvenskiold.djvu/8

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Beslutning, han stod i Begreb med at fatte angaaende Storthingets Opløsning. Det er derhos aldeles evident af det Passerede, at man i Statsraadet hos Kongen den 2den Juli sidstleden ikke har havt nogen fuldkommen paalidelig Kundskab om, hvorlangt Forretningerne i Storthinget vare fremskredne: dette viser Statsraaderne Fastings og Holsts Protest tydelig, da deri forekommer forskjellige formodningsviis fremsatte Sætninger, som, naar den norske Regjerings Betænkning var bleven indhentet, maatte kunne være fremførte som Visheder.

Efter det Forhold, hvori Regjeringen staaer til Storthinget, kunne de Efterretninger, som den erholder om Storthingets Virksomhed, heller ikke være andet end høist mangelagtige, efterdi de kun kunne grunde sig paa Meddelelser fra Dagbladene og de Personer, som efter Regjeringens Ordre opholde sig paa Gallerierne for derfra at iagttage Forretningernes Gang. Kun herom kunne disse Udsendinge meddele Rapport. Om Committeernes Virksomhed kunne de ikke have andet end aldeles upaalidelige Data at gaae efter, og neppe advare Regjeringen, at saamange og vigtige Committee-Indstillinger skulde være færdige til at see Dagens Lys, som de, der fremkom i Tidsrummet fra Opløsningens Kundgjørelse og indtil Storthingets Slutning.

Dersom den norske Regjerings Betænkning var bleven æsket med Hensyn til Kongens forehavende Beslutning, saa vilde det upaatvivlelig været dens Pligt at forskaffe sig officiel Kundskab om det Standpunkt, hvorpaa Arbeiderne i samtlige Committeer stod og disse Oplysninger i Forbindelse med en pligtmæssig og kraftig Forestilling imod den kongelige Beslutnings Iværksættelse turde ikke usandsynligt have givet Sagerne en anden Vending Den Paastand, at Hs. Maj. Kongen allerede var i Besiddelse af den norske Regjerings Betænkning med Hensyn til Spørgsmaalet om Storthingets Opløsning, er ikke andet end et grovt Sophisteri. Tanken om at opløse Storthinget den 8de Juli