I Forbindelse hermed giver jeg mig den Ære at henvise til det paa Thinget den 3die Mai Passerede angaaende Oversendelsen til Regjeringen af et Forslag om Romsdals Marked „for at denne kan træffe de fornødne Foranstaltninger.“
Det indsees ikke med hvad Hjemmel Repræsentationen indblander sig i deslige, den executive Magt alene vedkommende Gjenstande, og det er ganske vist constitutionsstridigt naar den paatager sig, skeer det end i Form af Anmodninger, at gjøre denne opmærksom paa dens Pligter. Storthinget har i denne Henseende ingen anden Ret end bag efter at controllere hvad Regjeringen har foranstaltet, forsaavidt dette er underkastet Repræsentationens Control.
Et lignende Skridt foretog Thinget sig da det under 1ste Marts besluttede, at 2 Repræsentanters Forslag angaaende den Artillerie- og Cavallerie-Udrederne efter Loven tilkommende Godtgjørelse skulde tilstilles Regjeringen med Anmodning om at denne vilde føie Anstalter til at Godtgjørelsen uden ufornødent Ophold kunde blive udbetalt eller liqvideret i Udredernes Skatter.
Naar Protocol-Committeen i Indstillingen af 19de April henleder Odelsthingets Opmærksomhed paa Nødvendigheden af at blive meddeelt samtlige Andragender med Bilage betræffende de under de forskjellige Departementer sorterende Betjeninger, saasom Copiist- Extraskriver- og Undertoldbetjents-Poster, for at disse Sager kunde komme ind under den controllerende Magts Virksomhed, da leder man ogsaa forgjæves efter grundlovmæssig Hjemmel for saadan Myndighed Endskjøndt Repræsentanternes Handlinger uden for Storthinget nærmest maa betragtes som aldeles private, kan det dog ikke undgaaes at saavel Kongen som Nationen maae lægge en vis Betydning i hvad de enten samtlige eller i betydeligt Antal foretage sig, især naar dette i det mindste indirecte har en offentlig Characteer. At Storthingets Medlemmer derfor sidstleden 17de Mai indtoge et Festmaaltid i Hôtel
