Throntale kostede Thinget og dets Committeer megen Møie; men alt var spildt, thi den 19de Febr. blev Resultatet at Talen skulde vedlægges Protocollen. Ogsaa her røbede man, skjøndt paa den modsatte Maade, at man havde Lyst til at prøve Kræfter med Kongemagten. En uheldig Sammenligning med England og Frankrige, hvis offentlige Væsen man kun halvt havde opfattet, bevægede Vedkommende til at foreslaae en ny Tingenes Orden hos os. Man kunde ikke finde sig i at Hans Majestæt havde Ret til at aabne Storthinget med en Tale, som dette manglede Anledning til at besvare; man agtede at udtale sine politiske Anskuelser for Thronen, frembære Folkets Ønsker og Forhaabninger, for saaledes at bøde paa det formeentligen Mangelagtige ved Statsraads-Protocollernes Revision og Repræsentationens Control med Styrelsen. Men man oversaae deels at Forholdene i hine Lande ikke stemme overeens med vore, og at det, som er passende og nødvendigt der, vilde hos os blive urimeligt og hensigtsløst, deels at denne nye Slags Control er ganske uden for Grundloven. Hans Majestæt fandt i dette Forslag et forfatningsstridigt Forsøg paa at udvide Repræsentationens Rettigheder, hvilket Storthinget da ogsaa selv indsaae; men det var intet godt Tegn, at man saa tidligt og saa alvorligt røbede deslige Planer.
Uagtet der ingen Tvivl kunde være om at det ene henhører under den executive Magts Ressort at træffe de fornødne Foranstaltninger om Markeders Oprettelse eller Ophævelse, frembragte dog et Forslag angaaende Moe-Markedet Yttringer paa Thinget, der paa det tydeligste vidnede om Repræsentationens Tilbøielighed til at ansee Sagen sig vedkommende, og det var først efter mange Forberedelser og langvarige Debatter at man lod den fare, skjøndt dette Resultat mere synes at være tilveiebragt ved Betragtninger, hentede fra den specielle Sags materielle Beskaffenhed, end ved nogen i Formen grundet Betænkelighed.
