man overskue Værket i sin Heelhed naar man vil bedømme dets Værd og bestemme dets Skjæbne; derfor maa man gaae ned til Fundamentet for at afgjøre Bygningens Characteer og Fasthed. Gjør man dette, bruger man Upartiskhedens Øie, Sindighedens og Erfaringens Maal og Passer, da vil man opdage saadanne Brøst og Mangler, der gjorde det nødvendigt at nedrive den førend den faldt ved sin egen Tyngde og knusede Folkets bedste Forhaabninger.
Det er min Agt at føre de Høistærværdige Herrer hen til de Ruiner, vi endnu have tilbage deraf, og at paaviise disse som Hjemmel for den Skjæbne, der rammede den. Vistnok ere de nu en uformelig Hob, der for største Delen har tabt det Imposante og Truende, som betegnede dens Aand under den forrige Skikkelse; men vi have jo alle, og det ganske nylig, seet dem rage i Veiret, og saaledes vil ingen af os kunne have glemt Sammenføiningen af og Forbindelsen imellem disse Brudstykker. Det indre Liv kan vistnok ikke mere gjengives i sin Heelhed, men Sporene ere dog endnu saa friske, at Erindringen bør kunne supplere det Manglende. Retfærdigheden fordrer, at Dommerne sætte sig tilbage i den Tid og de Forhold, som den Anklagede havde for sig da han handlede, og at de vide at forstærke det mattere Indtryk, Beskrivelsen maa gjøre, ved Hjælp af den nødvendige Imagination.
Ingen Nationalrepræsentation har nogensinde begyndt sin Virksomhed under heldigere Auspicier end sidste Storthing. Der var den ønskeligste Harmonie imellem Folket og Regjeringen; alle billige Forventninger vare tilfredsstillede, og Begyndelsen gjort til at afhjælpe de endnu existerende Savn; den executive Magt havde øiensynligen bestræbet sig for at lægge sit constitutionelle Sindelag for Dagen; Grundloven holdtes i vedbørlig Ære; omfattende forberedende Skridt vare foretagne for at see flere høistvigtige Anliggender ordnede paa en med Nationes Tarv og Værdighed stemmende Maade; for første Gang kan man sige
