at Regjeringen havde været betænkt paa at forelægge Repræsentationen Forslag til noget Heelt og Gjennemgribende saaledes som den forandrede Statsforfatning gjorde Krav paa; vi levede i Fred med hele Verden, i god Forstaaelse med Broderfolket; Næringskilderne fløde rigeligen; der sporedes overalt meer Orden og Virksomhed i og større Udbytte for enhver Bedrift; Statens Fornødenheder krævede ikke uforholdsmæssige Offere; den offentlige Gjeld betyngede os ikke; Alt skred roligen fremad til større Velstand med stadige Skridt; Person og Eiendom vare lige sikkrede; Lovene beskyttede begge og gjorde ingen Forskjel paa den Rige og Fattige; det elskede Kongehuus havde gjæstet os og var vendt tilbage til Sverrige med fornyet Vished om vor Loyalitet og Kjærlighed, medens det efterlod sig her ubedragelige Tegn paa, at Norges Vel laae det varmt paa Hjertet; vi havde alt hvad et nøisomt og beskedent Folk kunde vente af Forsynet. Skulde man nu ikke troe, at et Storthing, der træder sammen under saa heldige Omstændigheder, vilde have paaskjønnet disse Goder, bestræbet sig for at befæste dem og ledet Fædrenelandet videre frem paa den jævne, rolige Bane til sand Lykke og Tilfredshed, som heldigviis laae aaben for dets Havde man ikke været berettiget til at vente, at al Smaalighed maatte ophøre paa en Tid, da saa mange af Fædrenelandets dyrebareste Anliggender skulde ordnes, at al Lidenskabelighed maatte forstumme paa en Tid, hvor Regjeringen saa ærlig og redebon gik Folkets Ønsker imøde, og at man med Tillid, Sindighed og Beskedenhed havde understøttet dennes fædrenelandssindede Bestræbelser? Det var Folkets Forhaabning, at Lykke og Fred skulde udgaae for det af begge Statsmagters forenede Viisdom, at enhver ubehagelig Conflict skulde bortfalde, og at Repræsentationen med Klogskab, Maadehold og Værdighed vilde gjøre Brug af de Rettigheder, man havde lagt i dens Hænder. Men hvor bitterligen blev man ikke skuffet! Uden at miskjende hver redelig og oplyst Mand, der i
