Side:Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod Hs. Excellence Statsminister m.m. Løvenskiold.djvu/71

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Rettigheder paa den Maade tilsyneladende blive mere omfattende, skjøndt der ikke skal megen Skarpsindighed og Erfaring til at indsee, at ingen er tilbøieligere til at misbruge sin Myndighed og at handle vilkaarligen, følgeligen til Folkets Skade, end netop Repræsentationen.

Vore Storthing have efterhaanden adopteret de samme Grundsætninger. Forhandlingerne indeholde Beviis derfor, og jeg behøver her blot at kalde tilbage i Rigsrettens Erindring hvad der passerede i 1830 og 1833 i Anledning af Budgettet og forskjellige Pensionsvæsenet vedkommende Qvæstioner. Men aller bestemtest udtalte disse Ideer sig paa sidste Storthing, hvis Færd i det Hele taget ingenlunde svarede til Nationens Forventninger, hvor meget dets dygtigste Mænd end bestræbede sig for at give Forhandlingerne en sand constitutionel Retning Deels sluttende sig til de foregaaende Storthings Vildfarelser, deels opfindsomt inat skaffe sig nye Kilder, af hvilke det kunde øse Materialier for den stedse voxende Lyst til Vilkaarlighed og Eneraadighed, fremkaldte 8de ordentlige Storthing et Uveir, der var altfor svangert med elektriske Funker, til at det ei maatte slaae ned hvis en politisk Afleder ikke itide opfangede og fordeelte disse. Man maa ikke betragte dette Storthings Færd isoleret; havde det været et enkelt truende Meteor, kunde man med temmelig Rolighed have ladet det passere forbi og selv gjøre en Ende paa sin ephemeriske Tilværelse. Det stod imidlertid i Forbindelse med den hele offentlige Udvikling saaledes som denne deels i deels udenfor de foregaaende Storthing havde dannet sig; det havde sin Rod i en præsumtiv Opinion, sine Forgreninger i den forblindede Hobs Hjerter, og trak Saft og Næring fra den af Forgjængerne tilberedede Ager; det var Spidsen af den Pyramide, Eensidighed og lidenskabelig Exaltation i længere Tid havde arbeidet paa at opføre af Vilkaarlighedens raae Steen, Culminationspunctet for den Tøilesløshed, som fra denne Høide troede at skulle kunne beherske Norge. Derfor maa