Hopp til innhold

Side:Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod Hs. Excellence Statsminister m.m. Løvenskiold.djvu/70

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Grunde eller tydeligere Vink for at indsee, at et alvorligt Middel maatte bringes i Udøvelse, og at intet mildere gaves naar Hensigten skulde opnaaes, saalænge Kongen ikke er i Besiddelse af det absolute Veto. Jeg gjentager det, Øiemedet var at lægge Nationen paa Hjertet, at intet Folk ustraffet kan hylde en Tone eller bekjende sig til Grundsætninger, som ikke taales noget Sted i den civiliserede Verden, at Staten rystes i sine Grundpiller, naar private Hensyn gjøre sig gjældende paa Culturens og Intelligentsens Bekostning, og at Enhver, der mener det ærligt med Fædrenelandet og den besvorne Grundlov, maa afholde sig fra directe eller indirecte at modarbeide de Hovedprinciper, hvorpaa denne er bygget.

Det er en Forbrydelse at bidrage til at Storthinget berøves dets constitutionelle Rettigheder; men det er ikke mindre en Forbrydelse at ville indskrænke de kongelige Prærogativer, og jeg finder ingensomhelst Grund til at antage, at Nationen udsættes for større Fare i det første end i det sidste Tilfælde. Norges Regjeringsform er indskrænket monarkisk; en Fordeling af Statsmagten ansees nødvendig for at tilveiebringe den fuldstændigst mulige Sikkerhed. Det er Misbrug af denne Magt, der har fremkaldt de constitutionelle Former, hvis Hovedprincip er at lade to Kræfter virke ved Siden af og controllere hinanden Men Repræsentationen kan ligesaalet usurpere en uhjemlet Myndighed som Regjeringen, og Folket er ikke mere forpligtet til at taale saadan Vilkaarlighed af den ene end af den anden. Det er følgelig et Brud paa Grundloven, naar hvilkensomhelst af disse Magter forstyrrer den nødvendige Ligevægt, og Nationen lider lige meget i begge Tilfælde. Pressen har næsten udelukkende helliget sine Kræfter til Beskyttelse af Forfatningens demokratiske Element, og ikke sjelden søgt at udvide dette paa det monarkiske Elements Bekostning. Folket er derved saameget mere blevet vant til at omgjærde det første med en qvalificeret Hellighed, som dets egne