Side:Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod Hs. Excellence Statsminister m.m. Løvenskiold.djvu/69

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

alene for at lade det føle Vægten af den kongelige Myndighed, var fremmed for Høistsammes ophøiede Personlighed Kongen betragter Statsanliggenderne med et prøvet, fordomsfrit Blik, der ligesaalidet er omtaaget af Lidenskaber som af egen Interesse; det hele Folks Vel er Formaalet for hans Virken, Folkets Kjærlighed hans Belønning. Denne ophøiede Stilling borger for, at en saa gjennemgribende Beslutning ikke fattes for at tilfredsstille underordnede Øiemed, som den private Mand fra sit lavere Standpunkt gjerne maa indskrænke sig til; Kongen er alene istand til at bedømme alle de Forhold, som der her maa tages Hensyn til for fuldstændigen at afgjøre Nødvendigheden og Nytten af det Skeete, Forhold, som hverken ere eller efter deres Natur kunne være Andre tilstrækkeligen bekjendte Kongen er bunden til Staten ved de helligste Baand; han kan ikke løsrive sin Interesse fra Folkets; dettes Ulykke er hans Ulykke, dets Lykke hans. Der maatte derfor ganske særegne paatvingende Omstændigheder til for at troe, at Hans .Majestæt kunde glemmme dette inderlige Forhold; men naar saadanne ikke gives, naar den kongelige Beslutning tværtimod umiskjendeligen er Høistsamme saa at sige afnødt ved vor egen Fremgangsmaade, da forekommer det mig uskjønsomt og uretfærdigt ikke at ville erkjende det ophøiede Maal, der af denne Vei søges naaet, lavt og uværdigt at ville besmykke sine egne Misgreb. Hs. Excellence Statministeren, der staaer Kongen nærmest, har tiltraadt Høistsammes Anskuelser, ei alene fordi han har opfattet de bestaaende Forhold saaledes som jeg ovenfor har afmalet disse, men i ogsaa fordi han, paa Grund af denne sin høie Stilling, kan gjennemskue hvad der ligger skjult for os. Om hans personlige Interesse kan der ei være Spørgsmaal; thi jo stærkere de Baand ere, der knytte ham til Fædrenelandet, desto oprigtigere maa han ønske at see dettes sande Vel fremmet.

Jeg holder mig overbeviist om at Enhver, der lader sig lede af Kyndighed og Upartiskhed, ikke behøver flere